Farverig afslutning på Randers Bike Week

Søndag 6. juli 2014 kl: 09:53

Farverig afslutning på Randers Bike Week
Rolf Nyborg Broge og Mads Würtz Schmidt.
Det blev et super gadeløb, da det internationale cykelløb ”Randers Bike Week” rullede i Randers lørdag, som omtalt i RANDERSiDAG. I dag kan vi offentliggøre resultaterne.

Gadeløbet var afslutningen på det fem dage lange etapeløb ”Randers Bike Week.”

Det blev Mads Würtz Schmidt, fra Team Cult Energy, der vandt dagens etape i A klassen, og det var Rolf Nyborg Borge fra Team Designer Køkken Knudsgaard , der kunne stige op på sejrspodiet, som vinder af det samlede klassement i A. klassen:

”Jeg havde problemer med knæet de første par dage på grund af et styrt. Jeg er derfor overordentlig glad for, at jeg de sidste par dage har haft gode ben og har kunnet køre sejren hjem,” siger Rolf Nyborg Broge. Han kommer oprindelig fra Langå, og bor hos sine forældre, mens han cykler Randers Bike Week:

”Det er dejligt at køre i Randers igen. Jeg kender alle ruterne og mange af tilskuerne, ” siger Rolf Nyborg Broge, der tidligere har været medlem af Randers Cykleklub.

Mads Würtz Schmidt cyklede i den gule førertrøje indtil fjerde dagen, hvor han måtte udgå. Han var dog klar til at stille op til dagens gadeløb:
”Jeg havde en off dag i går, men sådan er det engang i mellem at være cykelrytter. Jeg er glad for at være med igen i dag og at vinde etapen på min hjemmebane her i Randers” siger Mads Würtz Schmidt.

Nye datoer i 2015
Det er tredje år i træk, at Randers Bike Week løber af stablen i begyndelsen af juli måned. Løbet ruller igen i 2015, men løbsarrangør Bjarne Olsen har besluttet at flytte løbet en måned frem. I 2015 kører løbet derfor fra den 30. juli til den 2. august 2015.

”Jeg har udelukkende fået positive tilkendegivelser fra alle de ryttere, der har deltaget i Randers Bike Week de sidste tre år. Ryttere er meget tilfredse med de lukkede ruter og afviklingen af selve løbet. På trods af de mange tilfredse anbefalinger har det været lidt vanskeligt at tiltrække nye ryttere, da løbet ligger på et uheldigt tidspunkt i forhold til andre store europæiske cykelløb. Derfor flytter vi Randers Bike Week en måned frem til et tidspunkt, hvor flere har mulighed for at deltage,” siger Bjarne Olsen.

Læs også GADELØB PÅ FLINTEBJERG / BILLEDGALLERI - klik her.

* Mere om ruter og vindere - klik her.

RANDERSiDAG finder du også på Facebook og Twitter


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord