Gode råd om grillmad

Torsdag 10. juli 2014 kl: 09:27

Gode råd om grillmad
Christina Tofthøj Jensen er kostvejleder på Randers Sundhedscenter.
AGURKETID Christina Tofthøj Jensen er kostvejleder på Randers Sundhedscenter, og hun har en masse tips til, hvordan man gør sommerens grillmad sundere.

Det handler blandt andet om at mætte sine sanser ved at bruge de fem grundsmage, gå efter det gode fedt og de sunde alternativer.

”Man kan med fordel udskifte nogle af ingredienserne i sin grillmad med sunde alternativer – f.eks. kan man sagtens bruge skyr eller fromage frais i sin kartoffelsalat i stedet for creme fraise,” fortæller Christina, som også har gode bud på sunde versioner af kødet på grillen.

”Og så skal man selvfølgelig huske grøntsagerne, som man kan gøre mere spændende med en lækker marinade,” understreger kostvejlederen og tilføjer, at stort set alle grøntsager kan kommes på grillen.

Hun anbefaler desuden, at du husker at gøre brug af årstidens grønt. Lige nu bugner det nemlig med lækre sprøde sommergrøntsager med masser af smag.

Stimulér den søde tand
Ifølge kostvejleder Christina Tofthøj Jensen er der en rigtig god grund til, at man skal huske at tænke den søde smag ind i sin menu, hvis man gerne vil holde den slanke linje:

”Hvis man ikke får stimuleret behovet for det søde i forbindelse med aftenmåltidet, er man mere tilbøjelig til at få lyst til en dessert efter maden,” forklarer Christina, og hun foreslår, at man f.eks. putter jordbær eller melon i salaten, eller at man bruger honning eller ketchup i sin marinade eller dressing.

”Det handler generelt om, at vi får tilfredsstillet vores sanser, for på den måde undgår vi at spise for meget. Derfor er det en rigtig god idé at smage maden til med krydderurter og krydderier – alt efter, hvad vi bedst kan lide,” understreger hun.

Vælg det rigtige fedt
Der skal selvfølgelig også kød på grillen, og her behøver man ikke gå meget på kompromis med sine livretter. En lækker bøf med kryddersmør bliver hurtigt sundere, hvis man skærer fedtkanten væk og udskifter kryddersmørret med en lækker olie med samme krydderier, som før kom i smørret.

”Det er vigtigt, at man husker at bruge de sunde fedtstoffer, som f.eks. kommer fra oliven- eller rapsolie, fordi de blandt andet hjælper kroppen med at optage de fedtopløselige vitaminer som f.eks. A, D, E og K-vitamin,” fortæller kostvejleder Christina Tofthøj Jensen.

Det sunde fedtstof findes også nødder, avokado, pesto, oliven og i fede fisk som f.eks. laksen, som også er rigtig lækker på grillen. Man kan også vælge de lyse kødvarianter som kylling eller kalkunpølser. Og vigtigst af alt er det, at man tænker på mængden af det, man indtager:

”Vi har tendens til lige at spise en portion ekstra, selv om vi egentlig ikke er mere sultne, og det er især her, man skal sætte ind, hvis vægten skal ned eller vedligeholdes,” slutter kostvejlederen.

* I løbet af sommeren kan du følge med på Randers Kommunes facebookside, hvor diætisterne fra Randers Sundhedscenter hver fredag anbefaler en ny sund opskrift på grillmad.

RANDERSiDAG finder du også på Facebook og Twitter


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Louise smed 100 kilo
- Stort afdansningsbal
- Swimrun for rigtige m/k'er
- Så er der MTB-børnetræning
- Roning i Randers er langtidsholdbar
- Medaljer med hjem fra Belgien
- Adventsløbet satte liv i søndagsranders
- 515 er klar til Adventsløbet
- Kom og spil kort
- Guldregn over Benny Rays line dancere
- Line dance DM 2014 i Randers
- Line Dance guld med hjem fra England

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord