Virksomhed med en god ide

Fredag 11. juli 2014 kl: 09:38

Virksomhed med en god ide
Ingeniør Poul Lading.
Randers-virksomheden Radijet er på vej med en el-generator, som kombinerer høj ydelse med lav vægt og kompakt design.

Generatoren får sin ilddåb til efteråret, hvor den skal testes i forskellige sammenhænge - blandt andet som hjælp til større rækkevidde i en el-bil, som elværk i en park-maskine og som et micro-kraftværk.

”Vi forventer at have 5-10 prototyper kørende til efteråret. Så vil vi få testet, om vores Radijet kan bruges, som den er, eller der skal foretages justeringer til de forskellige formål,” siger ingeniør Poul Lading, Radijet ApS.

Radijet blev stiftet i efteråret 2009, men der kom først rigtig gang i udviklingen, da forskningsmiljøer og ”business angels” viste deres interesse for virksomheden og bakkede op økonomisk.

Radijet generatoren minder mest af alt om en overstørrelse turbo. Og den har ligesom turboen kun én bevægelig del - en monorotor. Den giver ifølge Poul Lading flere fordele:

”En dieselgenerator med samme ydelse vejer ca. 3-4 gange så meget som vores Radijet. Radijetten kan dertil køre på mange forskellige brændstoffer - alt fra brint og biogasser til diesel, bioolier og benzin. Ved kontinuerlig forbrænding har Radijet en bedre udnyttelse af brændstoffet end en traditionel stempelmotor, og så er den hele 5 gange bedre på udledningen af nitrøse gasser og 10 gange bedre med hensyn til kulilte. Den lave emission kan gøre Radijet særligt interessant for gartnerierne, fordi varmen og udstødningsgassen her vil kunne udnyttes 100 procent, da drivhusplanterne vil optage den udledte CO2.”

Poul Lading er lige nu i fuld gang med at prikke til mulige kunder, som kunne tænke sig at bruge en Radijet prototype til foråret.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord