Stor interesse for ordninger for farligt affald

Tirsdag 22. juli 2014 kl: 08:06

Stor interesse for ordninger for farligt affald
Mere fylder ”butikken” ikke for viceværten for farligt affald, fortæller biolog Tenna Storgaard fra Affaldskontoret.
Næsten 100 ejendomme har ifølge kommunen tilmeldt sig viceværtordningen for farligt affald. Ordningen afløste miljøbilen ved årsskiftet.

Et af målene med Randers Kommunes affalds- og resurseplan er at få det farlige affald ud af dagrenovationen. Her er viceværtordningen et af midlerne.

Ordningen går ud på, at tilmeldte ejendomme har en vicevært for det farlige affald - f.eks. en ejendomsfunktionær eller en engageret beboer. Viceværten tager imod beboernes farlige affald inkl. småt elektronik og opbevarer det i et dertil egnet rum.

Kommunen leverer det nødvendige materiel og henter også det farlige affald, når viceværten for farligt affald bestiller afhentning.

”Farligt affald og elektronik kan skade miljøet, hvis det ryger til forbrænding med det almindelige affald, og meget af det indeholder også resurser, som kan genanvendes”, siger biolog Tenna Storgaard fra Randers Kommunes affaldskontor.

Viceværtordningen er tænkt til dem, der ikke kan få en miljøkasse - altså mest folk, der bor i etageboliger.

”Vi har igennem de senere år med stort held udbredt miljøkassen til husstande med egen skraldespand. De kan få tømt miljøkassen ved at stille den ud på låget af skraldespanden på skraldespandens tømmedag. Men det duer ikke, hvis man deler skraldespand med andre. Vi kan jo ikke have farligt affald til at stå ubevogtet på et fællesareal”, forklarer Tenna Storgaard.

Tenna Storgaard håber, at endnu flere beboere i lejlighedskomplekser vil tage initiativ til at tilmelde deres ejendomme til viceværtordningen:

”Det ville glæde os, hvis mange flere ville tage imod denne gratis mulighed for at vise samfundssind og hjælpe med til at holde vores husholdningsaffald frit for farlige stoffer.”

Billedet: En rød kasse til diverse farligt affald, en gul spand til batterier og et pap-rør til brugte lysstofrør.

RANDERSiDAG finder du også på Facebook og Twitter


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord