Det handler om den gode historie

Tirsdag 29. juli 2014 kl: 07:18

Det handler om den gode historie
Randers Fortællerne inviterer onsdag den 13. og torsdag den 14. august præcis kl. 19 til to næsten ens aftener med fortællinger og musik.
RANDERS UGEN Randersfortællerne inviterer på spændende og oplysende aftener med gode historier.

Randers Fortællerne inviterer onsdag den 13. og torsdag den 14. august præcis kl. 19 til to næsten ens aftener med fortællinger og musik i udvalgte gårde og haver i den nordvestlige del af bykernen, og fortællerne står klar ved Helligåndshuset på Erik Menveds Plads med klapstole, bykort og gode historier!

”Baggårdsfortællinger” begynder ved Helligåndshuset. Her mødes aftenens tilhørere og fortællere. 40 klapstole fordeles til deltagere, der har billet med lån af klapstol.

Deltagere med billet og egen klapstol mødes også her.

Onsdag den 13. august har Randers Fortællerne inviteret fortælleren Else Abrahamsen fra Aarhus til at berette sammen med Randers Fortællerne Mogens Nielsen, Ann-Louise Lauridsen, Erik Møller Pedersen, Vibeke Svejstrup og Aase Klith, der også bidrager med forunderlige fortællinger.
Stemningsfuld harmonikamusik, som Birthe Stegman spiller, vil fornøjeligt flette sig ind i historiernes univers.

Torsdag den 14. august står fortælleren Klavs Moltzen fra Aarhus klar sammen med Søren Erik Nissen fra Randers og Randers Fortællerne Conny Radza, Lisbeth Nielsen, Ann-Louise Lauridsen, Vibeke Svejstrup og Aase Klith. Alle har de historier, som de vil give liv og sjæl.
Harmonikaens sprøde toner vil Birthe Stegmann igen lokke frem af sit instrument for at skabe den rette stemning.

* Billetterne købes hos FOF Randers eller AOF Randers.
* Medbring en lun trøje, hvis det mod forventning, skulle blive en kølig aften. I tilfælde af styrtregn eller lign. flyttes ”Baggårdsfortællinger” til Helligåndshuset, Erik Menveds Plads.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord