20 år som vicevært

Tirsdag 5. august 2014 kl: 07:20

20 år som vicevært
I 2008 købte Christian Lægs Hansen sin partner ud og gik solo.
Randers-firmaet SOLUTUS, der tilbyder ejendoms- og viceværtsservice i Randers og Aarhus, har 20-års jubilæum 8. august.

Virksomheden, der i dag tæller 10 medarbejdere, hjælper både virksomheder og private med, at deres ejendom eller bygning altid er flot og indbydende.

"Tilfredse og trygge kunder er helt afgørende for vores succes," fortæller den 42-årige indehaver Christian Lægs Hansen.

Det hele begyndte med den hjemmeserviceordning, der blev indført i 1994 med offentligt tilskud til forskellige typer rengørings- og vedligeholdelsesopgaver i hjemmet.

Christian Lægs Hansen har en baggrund som tømrer og arbejdede i begyndelsen af 90’erne for Højgaard & Schultz (i dag MT Højgaard) på store byggerier som Micon i Randers, Storcenter Nord i Aarhus og Bilkas lagerhal i Skejby. Sæsonudsving og færre job betød imidlertid, at tømreren skulle se sig om efter mere arbejde.

”Det var bare at bide tænderne sammen og komme i gang,” lyder det fra jubilaren.

Fra hammer til gulvmoppe
Der skulle tjenes penge, og det kunne lige så godt gøres med en gulvmoppe som med en hammer. Christian Lægs Hansen gjorde det godt, måske fordi han selv har en høj standard for udførelse af opgaven:

"Alt skal stå rent og flot. Bordet skal tørres af helt ud til kanten, og når græsset er slået, står der ingen strå tilbage og stritter,” siger han.

Succesen resulterede i, at Grand Service (som virksomheden oprindeligt hed, red.) fusionerede med Jysk Viceværtservice og blev til Solutus, der således servicerede såvel private som erhverv. Vicevært- og rengøringsforretningen gik rigtig godt, nu med fire ansatte.

Kvalitetsarbejde betaler sig
I 2008 købte Christian Lægs Hansen sin partner ud og gik solo. I takt med virksomhedens vækst, er der løbende blevet investeret i maskiner, traktorer, plæneklipper og senest et it-mobilsystem, der - udover at gøre hverdagen nemmere for medarbejdere - har givet Solutus et løft på kvalitetssikring:

”Vi kan følge opgaven, fra den kommer ind, til den er udført. Det er en stor hjælp,” siger han.

Dette kan, ifølge Christian Lægs Hansen, være en del af opskriften på succes i en branche, hvor man næsten aldrig får ros, men med garanti altid for ballade for det, der ikke er gjort.

Udover Christian Lægs Hansen er hans hustru Pernille Lægs Mackenhausen ansat som kontorassistent i administrationen. Der er yderligere 10 medarbejdere beskæftiget i virksomheden.

* Jubilæumsreception 8. august kl. 12-17 Alsikevej 13, Randers NV -
for kunder, venner af huset, familie og forretningsforbindelser.

RANDERSiDAG finder du også på Facebook og Twitter


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord