Stærke 1910-ryttere

Mandag 18. august 2014 kl: 19:05

Stærke 1910-ryttere
Jesper Laustsen.
Fantastisk flot resultat-uge til rytterne fra Randers Cykleklub af 1910.


Uge 33 har været en rigtig travl uge med mange løb på programmet for rytterne fra Randers Cykleklub af 1910, og klubben har haft ryttere til konkurrencer i både landevejsløb, gadeløb på landevej og MTB samt DM i MTB Maraton løb.

Søndag stod den for elite rytternes vedkommende på 4. afdeling af den landsdækkende Post Cup. Løbet blev kørt ved Ballerup, og det blev en meget regnfuld omgang, hvor der blev kørt aggressivt fra start med mange udbrud, og så kom punkteringer og atter punkteringer desværre også til at præge løbet.

Rytterne fra Team RC1910 Elite var på trods af mange punkteringer med fremme hele dagen, og ca. halvvejs i løbet var unge Emil Ravnsholt med i en gruppe, der kørte op til de forreste, hvilket betød, at udbrydergruppen på det tidspunkt var på 13 ryttere. Gruppen arbejdede rigtig godt sammen, og da de på et tidspunkt havde over 2 min. forspring til hovedfeltet, lignede det en afgørelse på løbet.

Inde på de afsluttende små omgang kørte 4 ryttere afgørende fra udbruddet, og resten af gruppen blev desværre hentet af feltet, da der manglede ca. 10 km af løbet.

I hovedfeltets spurt var RC1910 Elite rytterne godt med fremme, og Simon Bigum og Nils Lau Broge sluttede som hhv. nr. 13 og 15 i dagens løb, mens de øvrige RC1910 Elite ryttere sluttede længere tilbage i hovedfeltet.

Nils Lau Broge ligger efter 4. afdeling nr. 12 i den samlede Post Cup stilling – 5. og sidste afdeling køres den 13. september i Fredericia.

Lørdag blev der kørt landevejsløb ved Vejle, og her kørte Anders Krogh fra RC1910 Elite et meget fornemt løb i A-klassen, hvor han kunne bestige podiet som løbets nr. 3 efter stærk kørsel.

I C-klassen viste den tidligere A-rytter, Jesper Lausten, rigtig flot kørsel, og sad i et to-mands udbrud det meste af dagen. I mål var de to udbrydere et par minutter foran feltet, og i spurten viste Jesper Laustsen sin store styrke, og sejrede sikkert.

Søndag blev der kørt cykelløb ved Sønderborg, og her skulle finalen i Tornado Cup for Ungdom U17 rytterne køres. Mikkel Olsen og Sebastian Ifversen fra RC1910 blev nr. 11 og 13 i dagens løb, og det betød, at Sebastian Ifversen sluttede på en sammenlagt 5. plads i cuppen.

Weekendens U17 resultater tegner godt til den kommende weekends Danske Mesterskaber for U17 rytterne, hvor Sebastian Ifversen må regnes som en af favoritterne til en medalje på enkeltstarten.

RC1910 Elite rytterne har også været i ilden i mange gadeløb ugen igennem, og det er blevet til flere top 10 placeringer. Simon Bigum var med helt fremme i Ringkøbing Grand Prix onsdag, hvor han blev en meget fornem nr. 4, mens det i mandags blev til en 8. plads til Simon i Tour de Charlottenlund i Ordrup. I samme løb blev Emil Ravnsholt nr. 10.

På onsdag afholder Randers Cykleklub af 1910 8. afdeling af den gennemgående Webike MTB Cup. Løbet køres på en kuperet rute i Fussingø skoven med start kl. 18.30, og klubben forventer omkring 120-150 deltagere.

Resultaterne


17.08.14, 4. afd. Post Cup ved Ballerup:

Elite klassen, 197 km:
1. Rasmus Quaade, Team TREFOR – Blue Water
2. Magnus Cort, Cult Enerty Vital Water
3. Nikalai Ejstrup, Riwal Platform Cycling Team
13. Simon Bigum, Randers Cykleklub af 1910 Elite
15. Nils Lau Broge, Randers Cykleklub af 1910 Elite

Samlet stilling i Post Cup efter 4 afdelinger:
1. Morten Øllegaard, Riwal Platform Cycling Team, 73 point
2. Magnus Cort, Cult Energy Vital Water, 71 point
3. Troels Vinther, Cult Energy Vital Water, 65 point
*4. Rasmus Mygind, Team TREFOR – Blue Water, 42 point
12. Nils Lau Broge, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 23 point
*18. Rolf Broge, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 17 point
32. Simon Bigum, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 8 point
*RC1910 ryttere, der kører på UCI Continental Teams


17.08.14, Sønderborg Løbet, Sønderborg:

Ungdom U17 klassen, 77,4 km – finale i Tornado Cup:

11. Mikkel B. Olsen, Randers Cykleklub af 1910, 1.58.15
13. Sebastian Ifversen, Randers Cykleklub af 1910, s.t.


Sammenlagt i Tornado Cuppen slutter Sebastian Ifversen som nr. 5 med 47 point.

17.08.14 DM MTB Maraton, Slettestrand:

Veteran H50 klassen:

14. Jonny Jørgensen, Randers Cykleklub af 1910, 2.47.51


16.08.14, Vejle Brand Løbet, Vejle:

A-klassen, 135 km:
1. Mads Meyer, Team Designa Køkken - Knudsgaard, 3.16.58
2. Asger Kolding, Aalborg Cykle-Ring, 3.21.20
3. Anders Krogh Jensen, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.22.06

B-klassen, 135 km:
16. Sebastian Carlsbæk, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 3.24.47

C-klassen, 112,5 km:
1. Jesper Laustsen, Randers Cykleklub af 1910, 2.57.33

D-klassen, 90 km:
9. Jan Jakobsen, Randers Cykleklub af 1910, 2.24.01

Veteran H50 klassen, 90 km:
5. Alex Madsen, Randers Cykleklub af 1910, 2.30.53
25. Jens Peter Christensen, Randers Cykleklub af 1910, 2.42.39

Ungdom U17 klassen, 90 km:
11. Mikkel B. Olsen, Randers Cykleklub af 1910, 2.26.43
15. Sebastian Ifversen, Randers Cykleklub af 1910, s.t.


15.08.14, Handelsbanken Gadeløb, gadeløb i Herning:

Elite klassen, 61 km:
1. Michael Carbel Svendgaard, Cult Energy Vital Water, 1.20.21
2. Søren Kragh Andersen, Team TREFOR – Blue Water, s.t.
3. Patrick Clausen, Team TREFOR – Blue Water, s.t.
16. Nils Lau Nyborg Broge, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 1.22.31
24. Simon Bigum, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 1.22.34


15.08.15 MTB Gadeløb i Holstebro:

Herre Senior:
12. Jesper Kvist, Randers Cykleklub af 1910, 1.02.48


14.08.14, Jutlander Grand Prix, gadeløb i Aars:

Elite klassen:
1. Jonas Aaen, Riwal Platform Cycling Team
2. Daniel Foder, Team TREFOR – Blue Water
3. André Steensen, Cult Energy Vital Water
8. Jacques Stilling, Randers Cykleklub af 1910 Elite


13.08.14, Ringkøbing Grand Prix, gadeløb i Ringkøbing:

Elite klassen, 45 km:
1. Martin Mortensen, Cult Energy Vital Water, 1.12.39
2. Morten Gadgaard, Herning Cykle Klub, 1.12.44
3. Stefan Schumacher, Christina Watches – KUMA Powered by Dana, 1.13.04
4. Simon Bigum, Randers Cykleklub af 1910 Elite, 1.14.24


11.08.14, Tour de Charlottenlund, gadeløb i Charlottenlund/Ordrup:

Elite klassen, 54 km:
1. Mads Pedersen, Cult Energy Vital Water, 1.12.27
2. Jonas Aaen, Riwal Platform Cycling Team, -0.04
3. Rasmus Quaade, Team TREFOR – Blue Water, s.t.
8. Simon Bigum, Randers Cykleklub af 1910 Elite, -1.40
10. Emil Ravnsholt, Randers Cykleklub af 1910 Elite, -1.40



© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord