Minister indvier ny vej

Onsdag 20. august 2014 kl: 18:11

Minister indvier ny vej
Når den nye motortrafikvej fra Sdr. Borup til Assentoft åbner onsdag den 3. september, bliver det for fuld musik og med transportministeren.

210 skoleelever fra Assentoftskolen cykler ud på den nylagte asfalt ved indvielsen. Transportminister Magnus Heunicke og borgmester Claus Omann Jensen holder tale, og Blæseorkesteret Søndermarken kommer og spiller.

”Alle interesserede er velkomne,” oplyser Vejdirektoratet, der står for åbningsceremonien for motortrafikvejen, som også bliver kaldt ”Hængslet til Djursland”. Festlighederne foregår ved tilslutningsanlægget til den nye motortrafikvej på Clausholmvej.

Skoleeleverne fra Assentoft er specielt interesserede, fordi de har været ude at se på arkæologiske udgravninger ved vejanlægget, i forbindelse med undervisningen. På åbningsdagen vil de 210 elever prøvekøre den nye motortrafikvej på cykel med skoleleder Carsten Fredslund Andersen i spidsen.

Efter talerne åbner transportminister Magnus Heunicke "Hængslet til Djursland".

Program: Den officielle åbning af motortrafikvejen, onsdag den 3. september

Kl. 14.00 Mødested: Telt på tilslutningsanlæg, hvor den nye vej skærer Clausholmvej.
Kl. 14.05 Anlægs- og driftsdirektør Jens Holmboe fra Vejdirektoratet byder velkommen.
Kl. 14.10 Taler ved Transportminister Magnus Heunicke og
Borgmester Claus Omann Jensen, Randers Kommune.
Kl. 14.25 Transportminister Magnus Heunicke åbner motortrafikvejen.

Hængselsløb
Vil du også gerne prøve det nye ”Hængsel til Djursland”? Så har du chancen lørdag den 30. august, hvor der holdes Hængselsløb kl. 11.
Arrangører: Løbeklubben og cykelklubben i Assentoft, samt Essenbæk Håndværker- og Borgerforening. Både løbere, gående cyklister og rulleskøjteløbere kan deltage. Deltagerne kan vælge mellem 4 og 8 kilometer ruter.

Tilmelding online på www.assentoftloeb.dk eller www.assentoftcykelmotion.dk (klik).


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord