Bedre service til folk på sygedagpenge

Onsdag 20. august 2014 kl: 18:16

Bedre service til folk på sygedagpenge
Borgmester Claus Omann Jensen ser frem til at drøfte rapporten i økonomiudvalget.
COWI peger i en analyse af Randers Kommunes sygedagpenge-afdeling på en række forslag til forbedringer af sagsbehandlingen.

Analysen bliver nu et vigtigt redskab for sygedagpengeafdelingen til at forbedre servicen og optimere sagsbehandlingen, fortæller Randers Kommune i en pressemeddelelse.

”COWI har i tæt samarbejde med sygedagpengeafdelingen lavet en meget grundig rapport med en række interessante forslag til forbedringer. Vi vil nu i første omgang lægge rapporten frem for og drøfte den med Økonomiudvalget, og herefter vil vi bruge anbefalingerne fremadrettet i vores arbejde med at forbedre den service, vi tilbyder borgere, der modtager sygedagpenge,” siger Steinar Eggen Kristensen, direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune.

Bedre sagsbehandlinger
COWIs rapport anbefaler, at sygedagpengeafdelingen implementerer 8 såkaldte designspor. Sporene handler blandt andet om ændringer i forhold til organisering, arbejdsgange, kompetenceudvikling og kontakt til borgerne. Fælles for samtlige spor er, at ændringerne skal optimere sagsbehandlingen og give borgere på sygedagpenge en bedre serviceoplevelse.

Sygedagpengeafdelingen har selv peget på løsninger
Baggrunden for COWIs rapport er, at Byrådet i marts 2014 besluttede, at der skulle laves en ekstern analyse af sygedagpengeafdelings sagsgange, faglige metoder og sagsbehandlingsressourcer. Byrådet ønskede, at der blev set på, hvordan afdelingen fremadrettet kan blive bedre og sikre bedst mulig borgerservice.

”Sygedagpengeafdelingen løser en stor og væsentlig opgave i Randers Kommune. Vi har en forpligtelse til konstant at gøre det bedre for borgerne og medarbejderne i området. Derfor satte vi arbejdet i gang. Nu ser jeg frem til at sætte mig grundigt ind i rapporten og drøfte den i Økonomiudvalget,” siger Claus Omann Jensen, der er borgmester i Randers Kommune.

COWI vil sammen med Jobcenter Randers drøfte rapporten og dens anbefalinger på mødet i Økonomiudvalget mandag den 25. august.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord