Solidt halvårsregnskab fra Sparekassen Kronjylland

Fredag 22. august 2014 kl: 12:22

Solidt halvårsregnskab fra Sparekassen Kronjylland
Administrerende direktør Klaus Skjødt, Sparekassen Kronjylland.
Overskud på 142 millioner kroner før skat bekræfter Sparekassens gode udvikling. Resultatet er 57 millioner kroner bedre end i første halvår af 2013.

Det skriver Sparekassen Kronjylland i en pressemeddelelse.

I løbet af den økonomiske krise har Sparekassen Kronjylland løbende udviklet forretningen via opkøb, nye forretningsområder som Private Banking og leasing samt stort fokus på kunderne. Effekten har vist sig tydeligt på de seneste regnskaber i form af markant forbedret indtjening, og den udvikling fortsætter. I første halvår har Sparekassen Kronjylland således haft et overskud på 142 millioner kroner før skat.

"Vi har skabt et solidt indtjeningsmæssigt fundament, som er nødvendigt for konstant at udvikle os til gavn for kunderne. Det er naturligvis meget tilfredsstillende og giver os et godt grundlag for den organiske vækst, vi fokuserer på i vores nye strategi," slår administrerende direktør Klaus Skjødt fast.

Regnskabet er desuden positivt påvirket af engangsindtægter som eksempelvis sektorens salg af Nets. Klaus Skjødt kan dog også finde områder, han håber og forventer at få forbedret i den kommende periode.

"Vores udlån er steget med otte millioner kroner siden årsskiftet, og det er alene sket, fordi vi har tiltrukket mange nye gode kunder. Der er således fortsat en stor forsigtighed hos både private og erhvervskunder. De seneste måneder har jeg dog set positive tegn på en stigende lånelyst – ikke mindst hos mange af de dygtige virksomheder i vores markedsområde."

At økonomien er bedret i Sparekassens markedsområder, viser sig også på nedskrivningsposten. Netto nedskrivninger er således faldet med 21 procent trods skærpede regler for nedskrivninger på privatkunder.

"En af vores vigtigste opgaver er at finansiere det lokale erhvervsliv i Midt- og Østjylland, og det tager vi meget seriøst," understreger Klaus Skjødt.

"Vi har en stærk solvens og et likviditetsoverskud på over tre milliarder kroner, så vi låner meget gerne ud til gode kunder."


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord