Slotsgade fik en ny butik

Torsdag 28. august 2014 kl: 16:09

Charlotte Lorenzen (tv) får gode råd af Charlotte Møller, House of Stars.
Charlotte Lorenzen (tv) får gode råd af Charlotte Møller, House of Stars.

Slotsgade fik en ny butik
Så er det lige før åbning. De store ruder blankes af en sidste gang.
I dag åbnede en ny forretning med kosmetik og skønhedsprodukter: House of Stars i Slotsgade.


Det er Charlotte Møller, som har åbnet forretningen ”House of Stars” i Slotsgade 6, Randers.

Det sidste vindue nåede lige at blive pudset, inden publikum strømmede ind, som i dagens anledning havde nogle favorable tilbud.

Forretningen sælger alle former for hudpleje, makeup, dufte til kvinder og mænd, shampoos samt smykker.

Indehaveren, Charlotte Møller oplyser, at hun er uddannet i New York, og hun kom tilbage til Danmark som en af de første makeupartister og kosmetologer tilbage i 80’erne.

Charlotte Møller oplyser, at hun har været medvirkende til, at mange udenlandske mærker indenfor hudpleje, makeup og dufte er kommet til Danmark i sin tid i parfumebranchen.

Samtidig har hun stylet kvinder, som skulle benyttes til fotosessions i diverse blade.

Måske på grund af de mange kunder, gik dankort-terminalen ned, 10 minutter efter åbningen. Det gav dog ikke anledning til bekymrede miner, og det skulle da også vise sig, at den hurtigt virkede igen.

Da Charlotte Møller kom hen bag disken, efter at have rådgivet en kunde udbrød hun spontant: ”Tak fordi I kommer så mange. Jeg bliver helt rørt.”

Der var ikke meget tid til at tale med hende, da der hele tiden var kunder, men vi kan hilse og sige, at åbningen var en succes.

Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Kik efter skiltet når du handler i city
- Lauritz.com i Randers Storcenter
- Månedens butik i storcentret
- Randers får et BR legeunivers
- Prof-Shoppen åbner en afdeling Randers
- Lars fra Randers åbner butik med glaskunst
- Konfirmand modeshows
- Børn søges til modelopgaver
- Kage, kondomer og konkurrencer
- Bilka med fyrværkerishow
- Gratis koncert i mørke
- Loppesupermarked for børnefamilier åbner i Randers

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord