De ældre har også krav på ordentlighed

Søndag 31. august 2014 kl: 06:00

De ældre har også krav på ordentlighed
Flemming Østergaard, Fårup - næstformand for Kristendemokraterne i Randers.
LÆSERBREV Af Flemming Østergaard, Fårup - næstformand for Kristendemokraterne i Randers.

Direktøren for Sundhed og Ældre i Randers Kommune Erik Mouritsen (EM), meddeler i en pressemeddelelse, at 75 medarbejdere skal fyres indenfor ældreområdet.

Denne udmelding kommer inden budgettet for 2015 er kendt. Jeg må ærlig talt sige, at det var dog en besynderlig udmelding for nuværende.
EM oplyser, at han melder ud om fyringerne nu, fordi han - som han siger – er ordentlig.

Er det ordentligt at udsende en pressemeddelelse om, at 75 medarbejdere skal fyres når han ikke kender hans budget for ældreområdet for 2015?

Er det at være ordentlig overfor de ældre, at melde ud allerede nu om så voldsomme fyringer, som det er usikkert, om det overhovedet bliver til virkelighed?

Er det ordentligt at skabe utryghed overfor de ældre med en udmelding om fyringer indenfor ældreområdet når budgetforhandlinger for 2015 først lige er begyndt?

Hvis så EM havde udmeldt besparelser for indeværende år for sit område, så var hans udmelding forståelig, idet han selvfølgelig har ansvar for overholdelse af sit budget

Men EM's udmelding virker unægteligt, som en utidig indblanding i de igangværende budgetforhandlinger for 2015 og kan vel for byrådspolitikerne alt andet lige næsten kun opfattes som en ganske og aldeles upassende pression fra forvaltningens side om, at få flere midler til hans område.

At der er behov for flere midler til ældreområdet synes åbenbart al den stund, at der er blevet flere plejekrævende ældre, som har behov for varme hænder uagtet brugen af velfærdsteknologi og effektiviseringer. Men stillingtagen hertil foretages altså ikke af EM men af de folkevalgte byrådspolitikere, som så også må stå på mål herfor i lighed med den nye skolestruktur.

Ordentlighed skal EM ikke bebrejdes, men det skal så være hele vejen rundt ikke mindst også overfor de ældre.

* Har du en mening, kan du sende et læserbrev til info@byen.nu


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord