Hvad morgentågen gemte

Søndag 31. august 2014 kl: 19:54

Benny Knudsen blev noget overrasket over at støde på en odder ved Harridslev.
Benny Knudsen blev noget overrasket over at støde på en odder ved Harridslev.

Hvad morgentågen gemte
Lige der i vejkanten på en tåget søndag morgen på Udbyhøjvej, mødte Benny Knudsen en odder.
RANDERSiDAG har modtaget en beretning. Læs her, hvad Benny Knudsen oplevede, da han cyklede til bageren efter brød søndag morgen.

Følgende er skrevet af Benny Knudsen, Udbyhøjvej 369, Randers NØ, som gerne vil dele sin oplevelse med RANDERSiDAG og læserne:

Nattens silende regn var hørt op og en tæt tåge hang over landskabet. Jeg nød den stille morgen og besluttede mig for at tage cyklen efter et par søndagsrundstykker. På den stille Udbyhøjvej morede jeg mig med at fange et par af de mange dræbersnegle med forhjulet, mens jeg rullede stille ind mod Harridslev og DagliBrugsen.

Fremme i tågen dukker en sort klump op i mit spor. Hvem har tabt en sort plasticpose med affald, var min første tanke? Da jeg kom nærmere, kunne jeg se, at det var et stort dyr - for stort til at være en kat, måske en hund eller en grævling eller en ræv. Dem havde jeg ofte set både levende og døde denne sommer. Stor var min overraskelse da ser dyret tæt på: En odder. Har vi så meget vådområde her ved Harridslev?

Åbenbart. Mit gæt er, at et moseområde og nogle mindre bække må huse den slags, ellers er det en strejfer.

Frem med kameraet. Damn it. Telefonen ligger hjemme. Så jeg måtte køre mit morgenærinde færdig og derefter fange telefonen og tage en ny tur. Tågen indhyllede stadig Udbyhøjvej og vejen var søndagsstille, men der var kommet liv hos genboen til det mystiske dyr. Jeg stoppede for at se nærmere på sagen. En ung mand hos genboen bliver også nysgerrig og vi er ret enige om, at det må være en odder.

Tilfreds med min fotofangst triller jeg stille hjem. Kaffemaskinen må være færdig med den opgave jeg satte den i gang med, inden jeg kørte, og det lune brød venter på køkkenbordet.

30 meter før min indkørsel ser jeg pludselig 3 gråbrune fugle pile hastigt over vejen. Jeg er for stor en fare, så en vender om og gemmer sig i vores have. Stille venter jeg i indkørslen i håbet om at fange den sidste fasan i flugten, men den er for hurtig for mit kamera.

Jeg fik et par uventede naturoplevelser fordi jeg tog min cykel den sidste sommersøndag morgen.


RANDERSiDAG takker Benny Knudsen for en - trods en død odder - livsbekræftende beretning. Og friskt brød cykler man gerne langt efter.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord