Fyringer og ældreforringelser kan undgås

Søndag 31. august 2014 kl: 19:26

Fyringer og ældreforringelser kan undgås
Kasper Fuhr Christensen, byrådsmedlem, Velfærdslisten.
De massefyringer og massive forringelser, som sundheds- og ældredirektøren fredag lagde op til, er slet ikke nødvendige, lyder det fra Velfærdslisten.

Velfærdslisten mener, at det alene er et politisk valg, om kommunens ældre medborgere skal udsættes for forringelser, skriver Kasper Fuhr Christensen i en pressemeddelelse fra Velfærdslisten.

I fredags meddelte Randers Kommunes sundheds- og ældredirektør Erik Mouritsen, at der lægges op til nedskæringer på intet mindre end 50 millioner kroner og uddeling af fyresedler til hele 75 medarbejdere på ældreområdet.

Det er et stigende behov for pleje hos hjemmeboende ældre borgere, flere opgaver fra det regionale sundhedsvæsen kombineret med byrådsflertallets planlagte budgetnedskæringer, der gør, at ældreområdet i Randers Kommune i 2015 står med et økonomisk underskud på 50 millioner kroner.

Men den regning, som de ældre nu stilles i udsigt, er prisen for, at byrådsflertallet valgte at overhøre de mange advarsler, der kom, da budgettet for 2014 blev lagt, mener Velfærdslisten.

“Da vi i byrådssalen drøftede budgettet for 2014 forudså Velfærdslisten, at byrådsflertallets asociale demografimodel ville føre til nedskæringer. For selv om flertallet vidste, at der ville komme flere hjemmeboende ældre, og at hospitalerne ville fortsætte med at udskrive hurtigere, så holdt flertallet fast i at lade, som om virkeligheden var en anden. Det strider derfor imod ethvert retfærdighedsbegreb, at området nu selv skal betale. Den regning, kommunens ældre er blevet stillet i udsigt, er nemlig intet andet end den forudsigelige pris for flertallets ignorance,” siger Kasper Fuhr Christensen, byrådsmedlem og socialudvalgsformand (Velfærdslisten).

Han mener, at byrådsflertallets håndtering af budgetunderskuddet strider mod enhver logik.

“Der kommer flere ældre, der har brug for hjælp og støtte. Og hvad er byrådsflertallets svar på det? At massefyre medarbejdere,” siger han og fortsætter:

“Byrådsflertallet slår hermed ind på en kurs, hvor det stigende behov for hjælp og støtte, som er en uundgåelig følge af befolkningsudviklingen, hvert eneste år vil føre til nye nedskæringer og forringelser. Men mener byrådsflertallet virkelig, det er retfærdigt? Det spørgsmål skylder de ældre, medarbejdere, pårørende og borgerne at svare på.”

Kasper Fuhr Christensen er uenig med sundheds- og ældreudvalgsformand Leif Gades (Socialdemokraterne) udtalelser om, at det er nødvendigt at fyre medarbejdere.

“Udvalgsformand Leif Gade har sagt, at fyringer ikke kan undgås. Men det passer ikke. Om der skal fyres eller ej, er alene et spørgsmål om politiske prioriteringer. Og hvis Gade virkelig ønsker at undgå massefyringer og massive forringelser, så står Velfærdslistens dør åben. Vi har en masse gode forslag til, hvordan vi kan finde penge til at løfte velfærden. Men det kræver, at Gade og hans parti er klar til at prioritere velfærd over tåbelige prestigeprojekter som for eksempel Hospitalsgade, hvor byrådsflertallet har brugt fem millioner kroner på at gøre gaden til en af Danmarks grimmeste gader.”

Læs også:

* FORRINGELSER: 75 FYRES PÅ ÆLDREOMRÅDET - klik her.
* DE ÆLDRE HAR OGSÅ KRAV PÅ ORDENTLIGHED - klik her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord