Demokrati er kun til besvær

Søndag 31. august 2014 kl: 19:34

Demokrati er kun til besvær
LÆSERBREV Af Rikke Schneider, Udbyhøjvej 686, Havndal.

Lørdag (30. sept., red.) havde Jens Peter Hansen, der er medlem af Randers Byråd for Venstre, et læserbrev i RANDERSiDAG. Det handlede om projektet med de syv kæmpevindmøller ved Binderup, som han nu er bange for ikke bliver til noget.

Han er endda så bange, at han i slutningen af læserbrevet beder Folketingets politikere om hjælp til at banke ”utilfredse borgere”, dvs. de over 1000 personer, der har gjort indsigelse mod projektet, på plads.

Det er ynkeligt. Gad vide, om resten af Venstres gruppe er lige så ynkelige.

Det værste er imidlertid, at han på meget kort plads får afsløret sin foragt for demokratiet. Jens Peter Hansen mener, at offentlige høringer er noget skidt. Hvis en gruppe erhvervsfolk møder op med et projekt, skal kommunen bare sige pænt tak og give grønt lys. Menige borgere er åbenbart kun til besvær.

Det samme må også gælde fx Naturstyrelsen, som på vegne af Kirkeministeriet har nedlagt veto mod projektet.

Jeg vil gerne have svar på følgende spørgsmål:

Mener resten af Venstres gruppe også, at offentlige høringer er en hæmsko, og at almindelige borgeres mening ikke skal have nogen vægt?

* Læs også Jens Peter Hansens læserbrev SOM VINDEN BLÆSER - klik her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Samfundsudvikling er en fortløbende proces
Ja - demokrati og politik er besværlig og arbejdskrævende, eftersom vi skal blive enige om i hvilken retning samfundet skal udvikle sig. Det er en fortløbende proces, hvor der sjældent opnås nogen større indflydelse, såfremt man blot hopper ind på konkrete og specifikke punkter.

31. maj 2010 vedtog Byrådet Klimaplan 2030 og dermed et mål om at energiforsyningen i 2030 skal baseres på 75 % vedvarende energi og CO2 udledningen i 2030 skal være nedbragt med 75% ift. 1990. Planen var i offentlig høring - der indkom 6 høringssvar.

Temaplanen for vindmøller var i offentlig høring i perioden 10. marts - 6. maj 2010 og blev - efter at et område ved Lysnet udgik som konsekvens af indsigelser - vedtaget af et enigt Byråd 31. maj 2010.

Byrådet vedtog den 2. september 2013 Kommuneplan 2013 efter at forslag til Kommuneplan 2013 havde været i offentlig høring i perioden 20. februar - 17. april 2013. Kommuneplan 2013 udpeger bl.a. vindmølleområder. I Kommuneplanens offentlighedsfase blev der afholdt 5 borgermøder. Der blev her drøftet en lang række af emner, men især var fokus på trafiksikkerhed, udviklingsplaner, større infrastrukturprojekter samt byudvikling.

Kommuneplanen binder Byrådet forstået på den måde, at Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. I lokalplanlægningen og ved behandling af enkeltsager skal Byrådet således virke for, at retningslinjerne i kommuneplanens hovedstruktur efterleves.

Jeg er udmærket klar over, at flertallet af borgere ikke interesserer sig for politik før der sker noget helt tæt på dem selv. Derfor opfordrede jeg i marts 2010 borgerne til at komme på banen med, idet jeg under overskriften Lad vindmøller blomstre bl.a. skrev
Vi politikere har sendt en vindmølleplan ud i offentlig høring. Du kan indtil 6. maj indsende bemærkninger til planen. Planen udpeger 17 områder i Randers kommune, hvor der – hvis planen vedtages i sin nuværende form – vil kunne rejses op til 150 m høje vindmøller. Hvis mulighederne udnyttes fuldt ud, vil nogle nok mene, at kommunen bliver plastret til med vindmøller. Læs hele indlægget på http://www.venstreiranders.dk/debat/lad-vindm%C3%B8ller-blomstre/
Jens Peter Hansen
Asfergvej 13
Hvidsten
01-09-2014 08:34:12


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord