Nyt netværk i Elvis' slipstream

Fredag 5. september 2014 kl: 06:00

Nyt netværk i Elvis' slipstream
Business Netværk Graceland hedder netværket som afholdes cirka en gang om måneden på Graceland Randers.
Business Netværk Graceland hedder netværket som afholdes cirka en gang om måneden på Graceland Randers.

Det blev etableret for lidt mere end et år siden af iværksætter Michael Blohm og efter sommerferien er Erhverv Randers gået ind i det som samarbejdspartner.

En af grundene til at netværket blev etableret i første omgang var, at stifter Michael Blohm ikke ville binde sig til ét netværk, som samtidig kostede mange tusinde kroner.

”Der er ingen binding i vores netværk. Det koster 130,- kr. hver gang inklusiv morgenmad, og mødet ligger altid fra kl. 8.00-10.00. Så kan man ellers bare komme for at netværke og høre det oplæg, som vi har til hvert af vores møder. Rammerne er rigtig fine på Graceland og ifølge vores feedback, så får alle et rigtig fint udbytte af både indlæggene og de efterfølgende netværkssamtaler”, siger Michael Blohm, ejer af Blohm Rejser.

Erhverv Randers er gået med i netværket fordi de synes om ideen om et netværk uden binding. Så man kun behøver at komme til de arrangementer, der har interesse for en selv.

”Vi synes, at ideen om et netværk, hvor alle fra enkeltmandsvirksomheder til koncerndirektører kan komme og høre interessante oplæg alt efter interesse er appellerende. Derfor håber vi også, at netværket får flere deltagere, så det for alvor får den værdi, som gør det til et attraktivt værktøj”, siger marketingkoordinator hos Erhverv Randers, Jesper Lieberknecht.

Næste møde
Der er allerede fastlagt møder frem til sommeren 2015, så man tror på netværkets fremtid fra både Michael Blohms og Erhverv Randers’ side. Det næste møde i netværket er den 17. september fra kl. 8.00-10.00.

Omdrejningspunktet for mødet bliver netop ”netværk og relation”, hvor netværks konsulent Dann Sommer vil give dig ti måder hvorpå du kan spilde tiden med netværk og ti måder hvorpå du kan få det maksimale ud af dit netværk.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord