Kære Vestervang: Kom nu ind i kampen

Onsdag 10. september 2014 kl: 21:21



Kære Vestervang: Kom nu ind i kampen
LÆSERBREV Af Hans Henrik Heibøll, Druevej 4, Randers.

Nu er vi ved at være at stykke vej i processen om den her ændring af skolestrukturen i Randers.

Det er allerede nu påvist, at konsekvenserne for børnene bliver voldsomme, f.eks skoleflytning, større klasser, flere elever på de skoler der bliver tilbage, trafikproblemer osv osv.

Alligevel et lille suk herfra: Jeg har børn på Rytterskolen. Derfra skal alle børn på Vestervang sammen med Nyvangsskolens og Hobrovejens Skoles udskolinger, altså mere end 600 elever i de samme bygninger, da man jo af gode grunde ikke kan nå at udvide så markant inden august 2015.

Men det er ligesom om, at det ikke er gået op for forældrene på Vestervangsskolen. Tænker forældrene mon, at de har deres på det tørre? Jeg kan godt huske, at lederen på Vestervangsskolen for et par uger siden i Din Avis udtalte:

Vi glæder os til at modtage 600 nye elever her på skolen.

Han "glemte" lige at fortælle, at der nok bliver en smule trangt i byggerodet et par år eller tre. Han "glemte" nok også at fortælle, at klasserne ikke vil bestå som nu.

Mon ikke han "glemte" at fortælle, at trafikken omkring skolen, som er en pestilens i forvejen bliver meget meget værre. Jeg kan på baggrund af de udmeldinger godt forstå at forældrene så tror, alt er godt og dejligt, men det er bare ikke tilfældet!

Kære Vestervangs forældre og jer på andre skoler, der tror at alt er dejligt. Kom nu ind i kampen. Vi har behov for støtte og opbakning til at få væltet det her forslag, som ikke er godt for nogen parter.

Det kan i den grad anbefales at møde op på borgermøderne, hvor forvaltning og politikere er til stede. Det er en oplevelse ud over det sædvanlige. Hmm...

Vi er bare interesserede i at få alle berørte skoler op på barrikaderne.



© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord