'Mit socialdemokratiske hjerte bløder'

Mandag 15. september 2014 kl: 10:20

Formand for sundheds- og ældreudvalget, Leif Gade, socialdemokratisk medlem af byrådet i Randers.
Formand for sundheds- og ældreudvalget, Leif Gade, socialdemokratisk medlem af byrådet i Randers.

'Mit socialdemokratiske hjerte bløder'
Der skal spares 50 millioner kroner på ældreområdet.
Det har givet chokbølger i hele Randers Kommune, at der skal spares 50 millioner kroner på ældreområdet. RANDERSiDAG har i den forbindelse besøgt formand for sundheds- og ældreudvalget, Leif Gade (S).

Forhistorien er, at Venstre, Dansk Folkeparti og SF i foråret vedtog en aftale, som gælder i fire år, og hvori der indgår en budgetbesparelse på én procent i alle fire år. Når der skulle spares, blev der tidligere udarbejdet et sparekatalog, som kunne inspirere udvalgene. Men i dette tilfælde, blev det forvaltningen, som skulle finde besparelser, svarende til én procent.

I sundheds- og ældreudvalget blev der enighed om, at spareforslaget skal sendes til budgetforhandlingerne. Hvem der hhv. stemmer for, og imod er endnu ikke helt klart.

Af de 50 millioner, er de 10 millioner et underskud, som blev overført fra 2014 – 2015. Demografiske forhold betyder, at der ville have været 15 millioner kroner mere til rådighed.

I 2013 blev der besluttet nogle innovationsprojekter, som resulterer i 6,4 millioner kroner.

"Den tungeste post, er de udgifter, som er forbundet med, at folk bliver udskrevet hurtigere fra hospitalerne. Her har vi fået udgifter svarende til 15 millioner kroner,” forklarer Leif Gade. Og det er samtidig en udgift, som ikke dækkes af hverken staten eller regionen.

”Det er simpelthen ekstra udgifter, som vi skal finde,” fortæller han. Det er et udpræget ønske fra borgerne selv, at komme hurtigt hjem.

”Det er simpelthen ekstra udgifter, som vi skal finde,” fortæller han.

Hvad vil der ske, såfremt der ikke bliver flertal i byrådet for besparelserne?

”Jamen, så bliver problemerne jo bare større til næste år. Der er ikke plads i budgetterne til at fortsætte uforandret,” svarer Leif Gade.

Da sidste års finanslov blev vedtaget, fortalte din partifælle Torben Hansen, at der var bevilget et løft til ældreplejen på én milliard kroner. Kan Randers ikke få del i den milliard?

”Jo, det gør vi også. Vores andel til Randers Kommune udgør 17,7 millioner kroner. Men pengene er øremærkede til nye tiltag. Der er meget skrappe regler, og vi skal dokumentere, at der vitterligt er tale om nye tiltag,” forklarer Leif Gade, og understreger, at disse penge ikke må bruges til at dække et eventuelt underskrud.

I kommunens visionspolitik for ældreområdet, skriver I, at de ældre skal i centrum og institutionerne skal bidrage til at udvikle kvaliteten. Kan den vision opfyldes, hvis der skal spares 50 millioner kroner på området?

Kvaliteten forringes og området udsultes
”Borgmesteren (Claus Omann Jensen (V), red.), forvaltningschef Erik Mouritsen og jeg har haft et møde med samtlige fællestillidsmænd på ældreområdet, og dagen efter med FOA. Alle er enige om, at de kvalitetsstandarder, som vi snakker om, de forringes,” indrømmer Leif Gade.

Han gør opmærksom på, at kvalitetsstandarder kun gælder hjemmehjælpen, og ikke på plejehjem. Han medgiver gerne, at området udsultes, såfremt besparelserne fortsætter.

RANDERSiDAG har talt med en hjemmehjælper, som ikke er overbevist om, at Randers Kommune vil kunne overholde kravene i Serviceloven.

”Jamen, det skal vi, fastslår Leif Gade. Det er da klart, at personalet er frustreret og presset. Men kravene i Serviceloven vil blive overholdt,” erklærer han.

Hvor er alle pengene blevet af? Førhen var der penge til ældrepleje og hjemmehjælp. Hvad er de penge blevet brugt til?

”Randers Kommune har været meget hårdt ramt af krisen. Vi har jo tabt rigtig mange industri-arbejdsplader, og de kommer ikke igen. Samtidig har vi sat flere ting i gang, hvor det har været nødvendigt at tage af kassen, men det skal ses som investeringer, som kommer tilbage i kommunekassen. Før blev Randers Kommune af staten kategoriseret som vanskelig stillet kommune, og det betød, at vi kunne få del i statens lånepulje. Men det kan vi ikke mere,” konstaterer Leif Gade.

”Sidste år fik vi 11 millioner kroner, men i år fik vi ingenting,” bemærker han.

'Jeg har det bestemt ikke godt med den besparelse'
Sundheds- og ældreudvalgsformand Leif Gade nævner flere områder, hvor besparelser skal friholdes:

”Efter min mening er det ikke socialdemokratisk politik - det gør ondt nu,” erklærer han.

Det var egentlig mit næste spørgsmål. Hvordan hænger disse besparelser sammen med socialdemokratisk politik?

”Jeg har det bestemt ikke godt med den besparelse, og det er mit håb, at andre partier vil medvirke til at minimere skaderne,” understreger Leif Gade og erklærer til slut at hans socialdemokratiske hjerte bløder.

* Forslaget forventes færdigbehandlet i oktober.

Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord