Randersdrengen Jens Otto Krag blev hyldet

Mandag 15. september 2014 kl: 13:11

Krags to sønner nedlægger blomster sammen.
Krags to sønner nedlægger blomster sammen.

Randersdrengen Jens Otto Krag blev hyldet
Tidligere borgmester, socialdemokraten Henning Jensen Nyhuus taler ved busten af Krag.
BILLEDGALLERI Tidl. statsminister Krags 100 år fødselsdag blev behørig fejret, både ved busten i Stemannsgade, og senere på Laksetorvet.

I dag for 100 år siden lød der barneskrål i Stemannsgade i Randers. Tobakshandler Anders Madsen Krag og hustru Astrid Birgitte Krag havde fået en lille søn. Da han blev døbt den 1. november i Sct. Mortens Kirke, fik han navnet Jens Otto, og 48 år senere skulle han blive Danmarks statsminister.

Krags 100 år fødselsdag blev behørigt fejret, både ved busten i Stemannsgade ved Jens Otto Krags Plads, og senere på Laksetorvet.

Ved busten bød tidligere folketingsmedlem Hans Peter Baadsgaard velkommen. Herefter talte formand for Socialdemokraterne Malte Larsen, som er nyudnævnt folketingskandidat for Randers Nord-kredsen. Han takkede for det store fremmøde, og takkede også dem, som var til stede, og som ville medvirke til at markere, at Jens Otto Krag var velfærdsstatens grundlægger. Hermed henviste han til nogle hvidklædte ”kridtbanditter”, som tidligt om morgenen havde udført en af deres kridtaktioner, netop i Stemannsgade, og samtidig bar et banner med teksten ”Bevar velfærden”.

Herefter talte Socialdemokraternes politiske ordfører Maja Panduro, som samtidig er valgt i Randers.

”Når man er fra Randers og socialdemokrat, så kan der ikke herske tvivl om, hvem ens politiske forbillede er. Der findes få mennesker, som har gjort så meget for udviklingen af det velfærdssamfund, som vi kender og sætter pris på, end Jens Otto Krag”, indledte Maja Panduro.

”Samtidig stod han for, at alle mennesker skal have en fair chance for at nå det mål, som hver enkelt drømmer om. Også uden at være født i et hjem, hvor der lå guldskeer i skufferne eller et klaver i hjørnet”, fortsatte hun. Hun sluttede med at nedlægge en krans på vegne af Socialdemokraterne i Danmark.

Herefter fik tidligere borgmester Henning Jensen Nyhuus ordet. Han sagde bl.a.:

”I Randers kan vi være stolte over at have haft en person boende her, som har betydet så meget - ikke alene for byen, men for hele landet og Europa, ja, måske hele verden.”

På vegne af Socialdemokraterne i Randers, nedlagde Henning Jensen Nyhuus ligeledes en krans.

Jens Otto Krags to sønner deltog også i markeringen ved busten i Stemannsgade. Markeringen sluttede med, at de sammen lagde blomster ved busten. Den ene søn, Jens Christian, fik Krag i 1960 med skuespilleren Helle Virkner. Den anden søn, Peter Hansted, fik han uden for ægteskabet i 1953.

Se BILLEDGALLERI fra fejringen af Krag - klik her.

Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord