30 mio. kr. er en god start

Onsdag 17. september 2014 kl: 10:17

30 mio. kr. er en god start
Jesper Kragh, Randers - fællestillidsrepræsentant for BUPL, 0-6 årsområdet.
LÆSERBREV Af Jesper Kragh, Randers - fællestillids-repræsentant for BUPL, 0-6 årsområdet.

Mandag den 15. september, løftede SF’s Charlotte Mølbæk sløret for, hvad SF ville bringe med i budgetforhandlingerne for de kommende år.
30 mio. kr. mere til børneområdet: 15 mio. kr. til anlæg og 15 mio. kr. skulle styrke de dårlige normeringer i Randers.

Sådanne toner er vi pædagoger meget positive overfor. Og vi glæder os over, når politikere viser vilje til at forbedre pædagog-normeringerne i kommunens vuggestuer og børnehaver.

Vi håber bare ikke, at Charlotte Mølbæk har glemt, at hun allerede har stemt for en 1 % rammereduktion i 2015 og en 2 % reduktion fra 2016. Når disse gennemføres, er 15 mio. kr. ikke nok til at dække de forringelser af normeringen, der udmøntes med basisbudgettet. Samlet set, bliver effekten af SF’s ellers gode initiativ, en forringelse på normeringerne på 13 mio. kr. (svarer til 34 fuldtidspædagoger), når 1 og 2 % trækkes ud og 15 mio. kr. går tilbage.

Vi kender øvelsen fra tidligere, da børnene fik 8,5 mio. kr. kvalitetsmidler. Pengene forbedrede aldrig normeringerne. For politikerne tog penge med den ene hånd og gav midlerne med den anden.

At SF vil arbejde for bedre normeringer og allerede nu fremlægger, at 15 mio. kr. skal bruges på normeringsforbedringer, er en god start. Men kære SF, vær nu opmærksom på at I allerede har stemt for reduktioner på børneområdet, som tager mere end I giver. Hvis det ikke ændres, vil endnu et budget med forringelser på normeringerne være en realitet. Og det er vel ikke intentionen fra SF?


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord