Det er her vi vil gå i skole

Onsdag 17. september 2014 kl: 10:45

Det er her vi vil gå i skole
LÆSERBREV Af Mathias Astrup Thorup, An-Mei Yang Lingren Svendsen og Mikkel Sandager Rasmussen, 9. klasse, Havndal Skole.

Vi synes, at lukningen af overbygningen på Havndal Skole er unødvendig, da skolen og omegnen har mere til rådighed, end man ved første øjeblik tror.

En af de store ungdomsaktiviteter, vi har i Havndal-området, er Ungdomsskolen med Kim Ankerstjerne. Kim har startet grupper/valghold, som størstedelen af overbygningens elever benytter sig af.

Der er muligheder for alt fra skydning til madlavning eller ”Girlpower”, som er et kreativt pigeværksted. Rigtig mange elever går til madlavning, hvor vi mødes en gang om måneden, den sidste fredag, og laver en 3-retters menu og spiser det sammen i et fællesskab. Derefter går vi alle over i klubben og er der til sent den aften. Dette sker på tværs af aldersgrupper.

Klubben har åben mindst 2 gange om ugen - 2-3 timer hver gang. Fællesskabet i klubben er meget stærkt, da vi alle kender hinanden, vi snakker på kryds og tværs af klasserne.

En anden ting, som mange andre områder ikke har mulighed for, er bo-cart og skydning. Næsten hver søndag mødes vi i nogle timer og kører på en cross-bane under forsvarlige forhold.

Skydning er også en ting, som mange melder sig til for at prøve, og igen er det med til at styrke dit forhold til alle dine venner og medmennesker i klubben. Hvis skolens overbygning bliver lukket, vil klubben lide stort tab, fordi Kim bruger meget af sin tid på klubben, men de unge vil ikke komme så ofte, hvis vi skal gå på forskellige skoler, og det vil ødelægge fællesskabet.

En anden ting, vi har meget af herude, er forskellige måder at dyrke sport. Vi har et fitness-lokale, hvor du i en alder af 15 kan komme derned og træne alene.

Vi har en tennisklub, som har omkring 15 spillere, hvor en del af 9. klasse spiller. Vi har flotte områder med søer, hvor vi kan gå eller løbe en tur med flotte omgivelser, som du ikke får andre steder. Vi har en hal med masser af sportsmuligheder og flere fodboldbaner og et cafeteria ved banerne.

Alt dette kan lade sig gøre, fordi der er mange frivillige, der gerne vil støtte op om byen og de unge.

Det er derfor vigtigt, at byrådet/politikerne også bakker op og sikrer os en hel skole fra 0-9.klasse. Det er her, vi hører til, og det er her, vi vil gå i skole!


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord