Fremtiden fylder 25 år

Torsdag 18. september 2014 kl: 08:54

Fremtiden fylder 25 år
Fra venstre er det fabrikschef Jeannette Skjødsholm, direktør Kaj Cassøe Jacobsen, salgschef Povl Yde Hove.
Fremtiden Staldinventar A/S etablerede sig i 1989 på Rypevej i Langå. Nu er der gået 25 år, finanskrisen er overlevet, og virksomheden ser frem mod de næste 25 år.

Fremtiden Staldinventar designer, producerer og monterer komplette staldløsninger til svine-, kvæg- og hestestalde, og det er fortsat de tre hovedsegmenter i virksomheden, der 1. oktober kan fejre 25 års jubilæum.

”Fremtiden Staldinventar har formået at drage fordel af de tre segmenter - grise, køer og heste. Og det fortsætter de næste 25 år,” slår administrerende direktør gennem alle årene, Kaj Jacobsen, fast.

Ifølge Jacobsen handler det først og fremmest om hele tiden at udvikle sig og være fremsynet. Om at være fleksibel og omstillingsparat, og om at spille på flere strenge, så man ikke er så sårbar.

Derfor har virksomheden - i øvrigt som den eneste i branchen - holdt fast i alle tre segmenter. Men ikke nok med det: Fremtiden Staldinventar har en niche indenfor inventar til dyreparker og producerer bl.a. også havemøbler, inventar til hundekenneler og vinduer til staldbygninger.

”Landbruget har det hårdt, og derfor er vi nødt til at rette blikket mod andre produkter. Det giver en større sikkerhed, at vi kan sprede os og supplere vort produktmiks. Det giver en rimelig stabilitet og har gjort det i mange år. Kunderne kan få det, præcist som de ønsker: Vores store styrke er, at vi er fleksible og hurtigt kan omstille os til en specialproduktion, forbi vi har det hele i huset og ikke først skal hente det hjem fra udlandet,” siger Kaj Jacobsen og tilføjer, at Fremtiden Staldinventar er en af de få virksomheder, der holder fast i at producere i Danmark.

”Det er helt afgørende at bevare og udvikle den høje kvalitet, der kendetegner vore produkter: Vi producerer alt her i Langå, og det giver en langt bedre kvalitet, end når det er importvarer.”

Nye tiltag
Der foregår en kontinuerlig udvikling af nye og eksisterende produkter, og for et par år siden fik Fremtiden Staldinventar endnu en gren: I april 2012 købte virksomheden Samson Agros stationære pumpeprogram, og nu leverer man også gyllepumper, ”Fremtiden Pumps”, til hele Europa.

”Det passede godt ind i vores segment, og den ”ekstra gren” i virksomheden har vist sig at være en succes,” forklarer fabrikschef Jeannette Skjødsholm.

Et andet forholdsvis nyt tiltag er en webshop på virksomhedens hjemmeside:

”Vi har meget fokus på websalg. På vores webshop kan man købe både hestebokse og forskelligt tilbehør, og det bliver brugt meget - ikke kun til salg men også til inspiration. Folk bruger det som en slags reservedelskatalog,” siger Jeannette Skjødsholm, og tilføjer, at samtlige brochurer for virksomhedens produkter kan hentes på hjemmesiden.

Fokus på eksport
En stigende andel - i dag omkring 40 % af produktionen - går i dag til eksport, primært til de skandinaviske lande men også til Tyskland og flere østlande. Med ansættelse af en ny salgschef i Fremtiden Staldinventar er det planen at styrke eksporten yderligere: Povl Yde Hove er uddannet maskiningeniør og har tidligere bl.a. arbejdet som salgsdirektør i Samson Agro. Han skal nu være med til at tage virksomhedens næste skridt: En effektivisering af salget med fokus på yderligere eksport og samarbejde med leverandører.

”Vi vil gerne have endnu mere eksport, og det er noget af det, vi vil fokusere på fremadrettet,” siger Kaj Jacobsen.

Han har hidtil har varetaget jobbet som salgschef, og ansættelsen af Povl Yde Hove er også et led i et fremtidigt generationsskifte i virksomheden, der i øjeblikket beskæftiger knap 30 medarbejdere.

* Jubilæet markeres med en reception onsdag den 1. oktober fra kl. 13 til 17.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord