Den grimme ælling blev en arbejdshest

Tirsdag 23. september 2014 kl: 06:00

Niels Ebbesen blev afsløret af daværende borgmester Keld Hüttel, Randers.
Niels Ebbesen blev afsløret af daværende borgmester Keld Hüttel, Randers.

Den grimme ælling blev en arbejdshest
Gummitoget blev til mange i det danske landskab.
Af Benny Knudsen, Lindbjerg.

Benny Knudsen i Lindbjerg har sendt denne beretning til RANDERSiDAG. Vi skynder os at offentliggøre den - alt sammen i anledning af 25 års dagen for navngivningen af IC3 sæt 4, der er adopteret af Randers, da byen husede en driftig togfabrik.

Benny Knudsen skriver:

En solrig dag krydser jeg jernbanebroen ved Doktorparken. Jeg ser 6 børnehavebørn stå med ansigterne vendt mod jernbanen. Forventningen om at se et tog rulle forbi har fanget alle.

I min indre biograf ruller et gammelt billede. På sin fødselsdag står en treårig pige med sin far i hånden for at se et særligt tog rulle under dem.

Den 16. september kunne det første IC3 tog, sæt 3, fejre sin 25 års dåbsdag. I dag, den 23. september runder det andet togsæt, sæt 4, døbt Niels Ebbesen og afsløret af daværende borgmester Keld Hüttel.

IC3 kom til verden i stormvejr. Ascan Scandia skulle have den ordre for at overleve, hvilket resulterede i at fabrikken måtte have et par saltvandsindsprøjtninger for at gennemføre opgaven. Redningsplaner, hvor DSB udvidede ordren fra 23 til 85 sæt og med deltagelse af LD og ABB.

Først to år efter den oprindelige plan rullede togene ud i landstrafikken.

Der var drillerier med teknikken. En vittighedstegning viste en mand kun iført en tønde. Han skulle køre med IC3 en varm sommerdag, hvor klimaanlæggene gav mange serviceteknikere overarbejde. Indførelse af ny teknik og nye maskiner har altid og vil altid have en indlæringsperiode. Men der var vilje hos både kunde og leverandør til at løfte opgaven i fællesskab.

Den hvide melorm” eller ”Gummitoget” blev til mange i det danske landskab. De blev eksporteret til Sverige og Israel. IC3 fik en elektrisk storebror med fire vogne, IR4, og en dieseldrevet lillebror, IC2, til sjællandske privatbaner. D

en udskældte gummifront, med indbygget førerbord og mulighed for gennemgang mellem togsættene, blev eksporteret til Belgien, Spanien og Øresundstoget. To togsæt blev sendt på charmeoffensiv i USA, og der gik engang rygter om en stor ordre til Iran, fordi de skulle transportere mange pilgrimme.

En stille succes rullede ud omkring år 2000. Man ændrede IC3 og IR4 styresystemerne så det blev muligt at sammenkoble et dieseldrevet og et el-drevet togsæt, og samtidig udnytte begge typer trækkraft. Vist nok første gang i verden at el og diesel lærte at arbejde sammen.

Det aparte tog fra Randers runder 25 år som arbejdshesten i landstrafikken. Godt 7,1 millioner km har ”Randersbarnet” kørt, og sammenlagt har flådens 96 togsæt kørt omkring 650 millioner km.

Ordrebogen er tørret ind for den gamle togfabrik. Men de mange anonyme mennesker, der gennem tiden har bidraget til trafikken med IC3, kan nyde tanken om de mange passagerer de har og fortsat vil flytte rundt i landet.


Tekst og foto: Benny Knudsen.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord