Drenge og piger på succesfuld fodboldlinje

Tirsdag 23. september 2014 kl: 11:35

Thilde Frank og Christian Kjeldsen gi'r den gas og får fuldt udbytte af den målrettede fodboldtræning.
Thilde Frank og Christian Kjeldsen gi'r den gas og får fuldt udbytte af den målrettede fodboldtræning.

Drenge og piger på succesfuld fodboldlinje
Fodboldlinjens trænere Karsten Madsen, Hanne Lise Paysen og John Witting.
Det er fredag morgen i slutningen af september, klokken er kvart i otte. I tre kvarter har 45 elever fra Rismølleskolen, Østervangsskolen og Hobrovejens Skole ladet bolden trille.

Vi er på Dronningborgs idrætsanlæg - eleverne er under ledelse af John Witting, Hanne Lise Paysen begge Hobrovejens Skole samt Karsten Madsen fra Rismølleskolen. De er trænere på den fodboldlinje, som skolerne har tilbudt eleverne i år.

Trods det for folkeskoleelever noget usædvanlige mødetidspunkt, er der fuld gang i træningen. Her er plads til alle. Stærke fodboldspillere fra de lokale klubber blandet med begyndere, der ikke har megen erfaring med omgangen med den runde læderkugle. Piger og drenge mellem hinanden.

”Vi lægger vægt på, at der skal være plads til forskellige niveauer, at piger og drenge kan spille med hinanden og at børnene får et fornuftigt forhold til kost og motion”, siger Hanne Lise Paysen.

John Witting supplerer med, "at der er plads til både teknisk og taktisk træning, og at børnene skal lære at lave små træningsprogrammer."

”Fodboldlinjen er en af de største blandt folkeskoler, siger John Witting. Han fortæller, at linjen har 45 spillere, hvoraf de 8 er piger. I dag er enkelte elever fraværende på grund af praktik, men ellers er der fuld mødeprocent hver gang.

Spiller med trods hjerneblødning
Blandt spillerne er Christian Kjeldsen fra Rismølleskolen, der som lille fik en hjerneblødning og siden har døjet med fysiske problemer i venstre side af kroppen.

”Jeg har stor glæde af fodbolden, fortæller han. Den styrker min krop fysisk, og jeg kan sagtens følge med trods mit handicap.

Christian spiller i DB på U16 og U15 holdet. Han fortæller, at træningen giver ham mere styrke til at spille på klubholdet. Han kan især lide de gode øvelser, som trænerne disker op med, hvor spillerne træner kontakten med bolden og at løbe i position.

Pigen ser en fordel i at træne med drengene
Thilde Frank fra Rismølleskolen går også til fodbold i Dronningborg Boldklub. Hun finder det inspirerende at møde forskellige trænere, og så synes hun, at det er en fordel at træne med drengene.

”Det er en større udfordring end at træne med piger, især fysisk, hvor jeg skal bruge flere kræfter for at få bolden”, siger hun.

Endnu er det lyst ved syvtiden om morgenen, når træningen begynder, men om nogle uger bliver det mørkt fra tidlig morgen, og fra efterårsferien flytter spillerne til kunststofbanerne med lys bag Randers Stadion.

Næste år planlægger trænerne at udvide holdet med flere skoler. 2-3 skoler har allerede vist interesse for at være med.

”Det er et godt koncept, at alle kan være med uanset køn og styrke, og så har spillerne det godt socialt sammen, siger John Witting.

Af Claus Andersen


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Kommentarer til artiklen:
Drenge og piger på succesfuld fodboldlinie
En meget fin og flot artikel. Fornem opbygning af linien med forskellige forudsætninger for eleverne, godt koncept med at alle kan deltafe uanset niveau.

Trænerne ser ud til at ramme alle eleverne-og jeg kan godt lide at træneren John Witting ligger vægt på atalle elever har det godt sammen socialt.
Svend Padkjær
Tæøåopasdalen 16
8930 Randers
24-09-2014 10:57:56


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord