Et sært kommunalt holdningsskifte

Tirsdag 30. september 2014 kl: 20:10

Et sært kommunalt holdningsskifte
LÆSERBREV Af Camilla Gellert Nielsen, Råby kær, Havndal.

Den 30. september var der en interessant artikel i Randers Amtsavis om de syv påtænkte kæmpevindmøller ved Binderup. Den handlede om, at Naturstyrelsen har nedlagt veto, fordi møllerne vil skæmme Dalbyneder Kirke.

Den historie har en lige så interessant forhistorie. I det kommuneplantillæg, der blev udarbejdet, da Binderupmøllerne i 2010 dukkede op første gang, hed det (s. 39):

På baggrund af besigtigelse og visualiseringer er det i VVM-redegørelsen vurderet, at to af kirkerne i nærzonen bliver visuelt forstyrret af de planlagte vindmøller. Det drejer sig om Råby Kirke og Dalbyneder Kirke. (min understr.)

I det eksisterende kommuneplantillæg, der netop har været i høring, hedder det vedrørende Dalbyneder Kirke (s. 42):

Kirken er ikke markant, og vindmøllerne ved Binderup står ikke tæt på kirketårnet, og der er derfor ikke nogen påvirkning af oplevelsen af kirken. (min understr.)

Det er et besynderligt holdningsskifte hos Kommunen, og det bliver endnu mere besynderligt i betragtning af, at de planlagte møller her i 2014 er 10 meter højere end dem, der var planlagt i 2010.

Derfor et spørgsmål til Randers Kommune:

Hvordan kan 140 m høje møller i 2010 forårsage visuel forstyrrelse af Dalbyneder Kirke, mens 150 m høje møller i 2014 slet ikke giver nogen påvirkning?


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Kronjyllands flotte middelalderkirker og møllerne
Tvede kirke & Ilshøj møllerne

Kommune er fuldstændig ligeglad med befolkningen og kulturarvsmiljøerne på landet.

Se blot, hvordan man fuldstændig uhæmmet har skæmmet Tvede kirke betænkeligt og gjort den til statist i sit eget landskabsbillede.

Forvaltningen burde skamme sig og det bør de politikere også, der har stemt projektet igennem.

Betina Sommer
Udbyhøj
Havndal
03-10-2014 06:12:18
Betina Sommer
Udbyhøj
Havndal
03-10-2014 06:14:28


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord