Stramninger er nødvendige

Onsdag 1. oktober 2014 kl: 11:43

Stramninger er nødvendige
Hans Kortbek, Grenstenvej 47, Stevnstrup.
LÆSERBREV Af Hans Kortbek, Grenstenvej 47, Stevnstrup.

Med det stærkt øgede pres på asylsystemet i DK og i andre EU lande, så er stramninger nødvendige.

Det er ikke de mest sårbare, der formår at møde op i DK med menneskesmugleres hjælp, nej, det er de mest velhavende. Og med en omkostning pr. år pr. asylansøger på flere hundrede tusinde kr., så vil vi kunne hjælpe langt flere i nabolande til krigsområderne.

Vi skal i samarbejde med nabolandene etablere lejre, hvortil vi kan returnere mange af dem, der henvender sig direkte i DK.

Derudover er der andre ting, som vi kan gøre:

- Vi kan genindføre starthjælp og kontanthjælpsloft, så det ikke er så interessant økonomisk at komme her.
- Vi må stramme op i Schengen samarbejdet. Det bedste ville være en fælles stram udlændingepolitik kombineret med et fælles Schengen grænsekorps, som kontrollerede Schengens ydre grænser. Men det er nok utopi med den holdning, som Sverige har på området. I stedet kunne man så have sanktioner over for de lande, som lader uregistrerede ikke Schengen borgere sive ind over grænserne og derfra frit videre til andre Schengen lande. Sanktionen kan bestå i at disse lande blev sat uden for Schengen samarbejdet i en periode og at man genindførte grænsekontrollen mellem disse lande og de øvrige Schengen lande.
- Det samme kunne vi gøre over for Schengen lande, hvis borgere laver relativt meget kriminalitet i andre Schengen lande. Disse lande kunne så få grænsekontrol til Schengen området, indtil de fik bedre styr på deres kriminelle medborgere.

Vi skal med sådanne stramninger sikre os, at vi selv har kontrol over, hvor mange udlændinge, herunder med flygtningestatus, som vi lukker ind i DK. Det er ikke kun spørgsmålet om, hvor mange vi lukker ind, men også hvem vi lukker ind. Her er det helt afgørende, hvilken kulturel baggrund udlændingen har, for at de skal kunne integreres i DK. Det er dem der skal integreres hos os - ikke omvendt.

At det er et meget vigtigt spørgsmål, viste den seneste Station 2 udsendelse på TV 2 med al ønskelig klarhed. Man talte med 2 af anden etnisk herkomst end dansk, som sad i fængsel for trusler og vold mod politiet. De mente stort set, at de havde ret til det, de havde gjort, og ville fortsætte i samme skure, når de kom ud igen. Derfor er det naturligvis også meget vigtigt at vi får øget mulighederne for udvisning og effektuering af udvisninger.

Endelig medfører den nuværende ukontrollerede tilstrømning af flygtninge fra krigsområder en høj risiko for, at der i flokken af flygtninge er skjulte potentielle terrorrister. Af den grund skal flygtninge sidde i lejre under kontrol, indtil deres sag er behandlet og de enten har fået ophold eller skal udvises.

Den nuværende ordning er sikkerhedsmæssig uforsvarlig.
Mange sådanne tiltag vil sikkert støde mod konventioner, men så må vi genoverveje vores tilslutning – helt eller delvist – til disse. Konventioner er skabt af mennesker i en bestemt tid. Forholdene forandrer sig og så må konventionerne også kunne ændres.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord