Yngre enlige mænd fra Syrien til Langå

Onsdag 1. oktober 2014 kl: 15:38

Per Lund, Hans Mortensen, Thomas von Braucke.
Per Lund, Hans Mortensen, Thomas von Braucke.

Yngre enlige mænd fra Syrien til Langå
Steinar Eggen Kristensen.
Et flertal i Randers Byråd har vedtaget at stille de tidligere plejeboliger i Bredgade, Langå, til rådighed for et asylcenter. Derfor var der tirsdag aften informationsmøde.

Mødet blev afviklet i Kulturhuset.

Til at informere var Steinar Eggen Kristensen, direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune. Thomas von Braucke fra Udlændingestyrelsen. Per Lund, daglig leder af asylcentret i Søren Møllers Gade samt Hans Mortensen fra Østjyllands Politi i Randers.

Steinar Eggen Kristensen forklarede, at Randers Kommune i forsommeren modtog en henvendelse fra Udlændingestyrelsen med forespørgsel om kommunen kunne modtage yderligere et antal flygtninge. Et flertal i byrådet vedtog den 1. september at modtage 50 flygtninge, og de mest optimale bygninger var de tidligere ældreboliger i Langå.

Steinar Eggen Kristensen oplyste også, at de 50 personer alle har opnået flygtningestatus. Det vil primært være yngre, enlige mænd fra Syrien. Dog vil enkelte også medbringe børn.

Opholdet i Langå vil kun blive kort, eftersom centret er et udslusningscenter, og flygtningene bliver efterfølgende fordelt til forskellige kommuner i hele landet.

Thomas von Braucke fra Udlændingestyrelsen forklarede, at der er sket en stigning i asylansøgninger i Danmark. Det sker i overvejende grad på grund af krisen i Syrien.

Asylansøgere er Udlændingestyrelsens ansvar, fra det tidspunkt de ankommer til Danmark, og frem til de har opnået asyl, og senere definitivt er bosat i en kommune.

Per Lund fra Asylcenter Vesthimmerlands Kommune, og som er daglig leder af asylcentret i Søren Møllers Gade i Randers, sagde, at det er deres opgave at give beboerne en værdig og meningsfyldt ventetid.

”Derfor er vores udgangspunkt, at det er ganske almindelige mennesker, i en ualmindelig livssituation,” fortalte Per Lund.

Per Lund forklarede også, at der bliver etableret en sprogskole på centret, hvor der bliver undervisning i fire dage om ugen. Derudover bliver én dag benyttet til at undervise i, hvad det kræver at være borger i Danmark.

Hans Mortensen fra Østjyllands Politi i Randers fortalte, at han tidligere var uforstående overfor, at flygtningene fra Balkan ikke bare kunne rejse hjem. Derfor ansøgte han om at blive udsendt til Balkan, hvor han gjorde tjeneste i et år.

Han sagde, at der er en nul-tolerance overfor kriminalitet, og det var hans erfaring, at flygtningene ikke er mere kriminelle end andre mennesker. I Randers bor der 200 flygtninge, og de stod for 15 straffelovsovertrædelser sidste år. Ingen af de 15 tilfælde var alvorlig kriminalitet, men fortrinsvis berigelseskriminalitet.

Efter indlæggene var der lejlighed til at stille spørgsmål eller fremkomme med kommentarer. Her fremkom der mange forslag til aktiviteter, og mange henvendte sig til frivilligkoordinator Henrik Rasmussen, som ligeledes var til stede på informationsmødet.

Der var meget få kritiske røster, og alt blev holdt i en sober tone.

Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord