Mælk til Frederikke

Fredag 17. oktober 2014 kl: 15:46

Mælk til Frederikke
Ammefilmen har fået titlen ”Mælk til Frederikke”, og den er udviklet i samarbejde mellem jordemødre og sundhedsplejersker.
Problemer med amning har fået 19 kommuner til at samarbejde om en film. Randers er med.

Hver tredje nybagte mor oplever problemer med amning, og det kan i værste fald få alvorlige konsekvenser for barnet. Derfor er alle kommuner i Region Midtjylland gået sammen om at lave en film og en app, der skal hjælpe nybagte forældre med at håndtere udfordringer og problemer i forbindelse med amning.

Interaktive valgmuligheder undervejs i filmens hovedfortælling tillader den enkelte bruger at skræddersy filmen til sit eget behov. Samtidig med filmen lanceres også en ny app ved navn ”amning”, som forældre kan bruge til at hente filmen og finde anden inspiration.

Målet med ammefilmen er blandt andet at forebygge genindlæggelser i forbindelse med ammeproblemer. Udfordringer med amning opstår som regel, når mælken begynder at løbe til, og det sker almindeligvis mellem 3. og 5. dag efter barnets fødsel, og her er langt de fleste forældre udskrevet fra sygehuset. Problemerne kan være mangfoldige og have forskellige konsekvenser.

Ledende sundhedsplejerske fra Randers Sundhedscenter, Anne Lise Buus Nielsen, kalder filmen for et rigtig godt initiativ, som forældre også kan bruge til at forberede sig på amningen.

”Det kan være svært at få al den information, man har brug for, mens man er indlagt, og ved hjælp af filmen kan man finde frem til lige præcis den information, man har brug for her og nu,” siger Anne Lise Buus Nielsen.

Filmen ”Mælk til Frederikke” tilbyder nogle redskaber til at mindske den usikkerhed, som mange nye forældre oplever i forbindelse med amningen.

* Filmen lanceres 21. oktober klokken 14.00-16.00 på Grøndalsvej 2 i Viby.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord