Overgreb på eleverne

Lørdag 18. oktober 2014 kl: 09:44

Overgreb på eleverne
ÅBENT BREV til politikere og skoleforvaltning Af Peter Møller, Randers.

4 forskellige skoler fra 0. klasse til 10. klasse er et ovegreb på mange skoleelever.

Fyens Stifttidende har bragt en artikel, som fortæller at lærernes sygefravær er steget med 40% efter indførelsen af den nationale skolereform. Man kan være enig i reformen eller ej, men så stor en stigning i sygefraværet fortæller, at det kræver lang tid og et stor arbejde at få den nye hverdag for lærerne og eleverne til at fungere optimalt.

Egentligt ikke så underligt, det samme ville ske, hvis en større privat virksomhed iværksatte så store ændringer. En dygtig leder ville også vide, at det er en tidskrævende proces og han ville væbne sig med tålmodighed overfor sine medarbejdere, som skulle have tid og rum til at tilvende sig de nye betingelser.

I Randers Kommune vælger man en anden strategi. Her øjner man den nationale skolereform som en mulighed for at gennemføre et endnu større indgreb i lærernes arbejdsliv og i elevernes opvækst og udvikling med en skolestruktur, som splitter lærerne og eleverne fuldstændigt fra de endnu knap nok tilvendte skole- og arbejdsforhold som skolereformen byder.

Dette er ikke kun dårlig ledelse overfor jeres ansatte i kommunen det er også et overgreb på de børn, som nu kommer til at gå på op til 4 forskellige skoler.

Hvis man f. eks. går i 2. klasse på Vorup Skole i dag, kommer man ifølge strukturforslaget til at skulle skifte til Søndermarksskolen næste skole år, for derefter at skulle skifte igen i 7. klasse til Tirsdalens skole. Hvis man så er en af dem, der har brug for 10. klasse – ja, så skifter man altså til sin 4. folkeskole på Nørrevangsskolen.

Hvordan kan man behandle sine ansatte og byens børn på den måde. Jeg forstår simpelhent ikke de politikere, der ved deres fulde fem kan sige, at dette er et godt forslag til skolestrukturen.

Vores børn bliver rodløse. De mister en fast tryg kontakt med lærerne og klassekammerater og de vil ikke opnå et bedre læringsmiljø – tvært imod.
Har man som forvaltning ulejliget sig med at rådføre sig med PPR og disse mange skoleskift? Og hvordan i alverden hænger det sammen med den rummelige folkeskole. Hvordan i alverden forestiller man sig at de skrøbelige elever på nogen måde skal undgå at blive tabere i dette håbløse puslespil.

Det er med grædende hjerte, jeg skriver dette åbne brev til politikere og forvaltning, for jeg ved, at rigtig mange børn kommer i klemme i skolestrukturen, og lige nu fornemmer jeg, at politikerne ser 5-10 år frem - ”Når det hele kører på skinner” - men overgangen hertil må I ikke glemme, og i denne sag helliger midlet ikke målet.

Debatten omkring skolestrukturen handler alt for meget om jura, og hvem har gjort i hvilke nælder? Men kig nu på børnene og jeres i forvejen hårdt prøvede lærere og skolepersonale.

Jeres skolestruktur er et overgreb på byens skolebørn.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord