Høringssvar forsvinder på randers.dk

Søndag 19. oktober 2014 kl: 07:30

Høringen slutter 27.oktober. Det fremgår af Randers Kommunes hjemmeside.
Høringen slutter 27.oktober. Det fremgår af Randers Kommunes hjemmeside.

Høringssvar forsvinder på randers.dk
Direktør for Børn, Skole og Kultur Lars Keld Hansen: Fejlen er rettet.
Fejlen skyldes ifølge direktør for Børn, Skole og Kultur Lars Keld Hansen, at en ny medarbejder i kommunens kommunikationsafdeling begik en fejl, da han ville rette en fejl.

Fristen for at indgive høringssvar til forslaget om ny skolestruktur slutter den 27. oktober. Flere borgere har allerede indsendt høringssvar, og de er blevet offentliggjort på kommunens hjemmeside. Samtidig er der andre borgere, som undrer sig over, at deres høringssvar pludselig er forsvundet fra kommunens hjemmeside.

RANDERSiDAG har haft kontakt til én af de borgere, hvis høringssvar er forsvundet (vedkommende kvinde ønsker ikke sit navn i avisen, men er redaktionen bekendt, red.).

Kvinden kontakter derfor Randers Kommune, hvilket sker i en mail til både borgmester Claus Omann Jensen, skoledirektør Torben Bugge, kommunaldirektør Hans Nikolajsen samt direktør for Børn, Skole og Kultur Lars Keld Hansen.

I sin mail anmoder kvinden om en redegørelse for, at høringssvaret er fjernet fra kommunens hjemmeside. Samtidig gør hun opmærksom på, at der var mere end ét eksempel på, at høringssvar er fjernet.

Direktør for Børn, Skole og Kultur Lars Keld Hansen bekræfter overfor RANDERSiDAG, at der ved en fejl, er blevet fjernet høringssvar fra kommunens hjemmeside. Samtidig understreger han, at fejlen er rettet, og at alle indsendte høringssvar igen er tilgængelig på hjemmesiden.

Lars Keld Hansen har afsendt en mail til vedkommende borger, som konstaterede at høringssvar var forsvundet. RANDERSiDAG har fået tilladelse fra begge parter til at offentliggøre indholdet i mailen, hvor teksten er sålydende:

”Jeg har undersøgt, hvad der er årsagen til at høringssvar er forsvunden fra hjemmesiden. Der er desværre sket en fejl, og det beklager jeg. Fejlen skyldes, at en ny medarbejder i Kommunikationsafdelingen ønskede at rette en fejl i måden, hvorpå vi har uploadet enkelte høringssvar til hjemmesiden. Desværre medførte det, at blandt andre dit svar ikke blev gemt korrekt i hjemmeside-systemet og derfor ikke fremgik af hjemmesiden – mens medarbejderen var i den tro, at fejlen var rettet og, at alle svar fremgik. Det er der naturligvis rettet op på straks. Dit høringssvar er onsdag 8. oktober blevet synligt på hjemmesiden. Vi vil på hjemmesiden gøre opmærksom på, at vi i perioden fra 3. oktober til 8. oktober har haft uregelmæssigheder på hjemmesiden for høringssvar. Vi har i dag endnu engang gennemgået og sikret os, at alle indsendte høringssvar fremgår af hjemmesiden. Jeg er ikke bekendt med, at der generelt skulle mangle eller forsvinde høringssvar på hjemmesiden. Vi tjekker flere gange dagligt for nye høringssvar og lægger dem løbende på hjemmesiden. Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at alle høringssvar uden undtagelse ikke alene lægges på hjemmesiden, men også bliver forelagt byrådet, når høringsfristen er udløbet 27. oktober.

Med venlig hilsen Lars Keld Hansen.”


Modtageren af mailen er alligevel meget reserveret over for svaret fra Lars Keld Hansen.

”Jeg har ofte åbnet mailen, og har grinet ad den,” fortæller hun.

En anden borger, Marc Sievers fra Gjerlev oplever, at der er afsendt flere høringssvar, som ikke bliver registreret, når de modtages ved kommunen.

”Det er utroligt vigtigt, at høringssvarene bliver registreret. Hvordan vil kommunen forholde sig til det, hvis de ikke er registreret? Vil kommunen så påstå, at de ikke skal indgå i proceduren, hvis disse høringssvar ikke er registret før den 27. oktober,” spørger Marc Sievers og understreger til slut, at det er både han og mange andre meget bekymrede over.

Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:
manglende høringssvar på randers.dk
Jeg har oplevet akkurat det samme for mit høringssvar og det er altså stadig ikke synligt. Processen er for dårlig. Det er vel ikke første gang, Randers Kommune skal registrere høringssvar og sikre at de er offentligt tilgængelige.

Jeg har i fredags sendt en mail til kommunen og Claus O. Jensen, for så at håbe på at fejlen rettes i starten af uge 43.

Vh Mette Madsen
Mette Madsen
Tebbestrupvej
8940 Randers SV
19-10-2014 09:13:24


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord