Online lige nu: 246
Vis os noget evidens
Søndag 19. oktober 2014 kl: 08:44 |
Vedr. fremtidens skolevæsen i Randers kommune;
Hvor er evidensen, de læringsmæssige og pædagogiske belæg for strukturændringerne?
Der er ikke fremlagt et eneste resultat for at overbygningsskoler er befordrende for elevernes læring. KORA (KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har foretaget en undersøgelse af overbygningsskolernes effekt i 2011, og denne siger netop at der ikke er evidens for at det giver bedre karakterer/undervisningsudbytte.)
Og Cepos (som jo ellers er tilhænger af en mindre offentlig sektor) siger jo, at de økonomiske besparelser ved sammenlægning af skoler, efter 7 år stadig viser at besparelserne i bedste fald ikke er der.
Vi vil gerne se noget materiale, der viser noget andet.
I Finland og Sverige har man forsøgt sig med aldersopdelte skoler - med dundrende fiasko. I Finland har man lyttet til forskningsbaseret fornuft og er gået tilbage til enhedsskolen, hvilket klart kan aflæses på PISA-resultaterne. Hvordan kan man i Randers sidde den slags overhørig?
Hvorfor vil byrådsflertallet ikke anerkende at alt peger i en helt anden retning, end den de har valgt med strukturforslaget?
Hvordan vil strukturforslagets økonomi påvirkes af flugt til privat/fri-skoler? Denne udvikling ses allerede som følge af den igangværende debat, og det er ingen hemmelighed, at den store utilfredshed med det, af kommunen fremlagte forslag, har medført, at der forskellige steder i kommunen arbejdes med at etablere alternativer til kommuneskolerne. Har man taget højde for det? Og er der lavet beregninger på effekten af en sådan udvikling?
Hvordan kan man I Randers gøre forskel på børnene/borgerne alt efter hvor de hører til i skolernes optageområde. I Randers SØ og SV er det iflg. forslaget til den nye skolestruktur således, at klassekvotienterne skal være højere end i resten af byen? Ikke bare i en overgang men så langt som alle prognoser rækker.
Ud over dette er der ikke mulighed for at vælge en helhedsskole fra 0-9 klasse, hvis man bor syd for Gudenåen, de forældre som har børn med særlige behov for tryghed og kontinuitet, må så se sig om efter et privat alternativ – hvorfor?
Hvorfor overser man helt og holdent de naturlige geografiske skel som gør sig gældende i kommunen, Vorup og Kristrup er kulturelt, følelsesmæssigt og i den grad geografisk to forskellige verdener, hvis man ønsker en skole med lokal forankring, som forældre og nærmiljø kan, og vil, bakke op om, så nytter det ikke at se bort fra det naturlige skel der er mellem de to bydele.
Man har i Randers kommune i en del år efterhånden forsøgt at købe husejerne som bor langs Århusvej ud af deres boliger for at kunne udvide infrastrukturen. Så flere biler hurtigere kan passere.
Og så vælger man at ville sende ca. 300 teenagere over vejen, 2 x dagligt og på de tidspunkter hvor alle bilister skal til/ fra arbejde og hvor der ved den sidste måling, vi kunne finde, kører 20.000-30.000 biler i døgnet. Det er ganske enkelt uansvarligt.
Vi stoler på vores unge menneskers evner i trafikken – men mindre på billisterne.
Fremtidens skolevæsen, kalder man det – men det får os til at tænke, at det mere ligner en stor spareplan og man kan jo heller ikke garantere at pengene (hvis der overhovedet er nogen) bliver på skoleområdet.
Forslaget er noget juks - hvordan kan man være så uambitiøse på vore børns vegne? Når vi tænker fremtidens folkeskole, så skal det være med fokus på alle de gode samfundskundskaber og pædagogiske evner som vi gennem rigtig mange års folkeskole har været så gode til at føre frem i højsædet. Vi skal ikke kopiere kinesere eller amerikanere. Vi skal gøre det på vores egen måde.
Hvis dette bare er en spare øvelse, så kig da på, hvor man får den bedste skole, til de billigste penge. Hvis man vil noget seriøst, så lav en 10 års plan eller mere, så der kan spares op til at bygge nye energirigtige skoler i stedet for at lappe på nogle af de gamle og lukke andre.
Eksempel: Byg en ny på Vorup-siden og en på Kristrup-siden, ca. 1000 elever på hver skole. Giv skolerne, bestyrelserne, forældre og elever muligheden for selv at være med til at lave en fælles kultur og få det bedste ud af alle disse ressourcer – så er vi sikre på at investeringen hurtigt er hentet ind igen.
Vi er skuffede over Randers kommunes håndtering af hele sagen – græmmes i den grad, ved den hånlige nedladende tone:
* "Lyder som måger (borgmester Claus Omann Jensen).
* "Åbenhed giver bøvl” (Leif Gade).
- og vi kunne sikkert finde flere. Dette er ganske enkelt en skændsel for demokratiet, vi har ret til at blive hørt og det har vores børn også.
© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Del på Facebook 
Print siden 
Send denne side til en ven
Flere nyheder i denne sektion:- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
