Løj Anders Buhl-Christensen i byrådssalen?

Onsdag 22. oktober 2014 kl: 09:50

Løj Anders Buhl-Christensen i byrådssalen?
Kalle Nielsen, Scandiagade 14, Randers.
LÆSERBREV Af Kalle Nielsen, Scandiagade 14, Randers.

På byrådsmødet 29/9 belærte Anders Buhl-Christensen borgere og presse (og resten af verden via internet-streamet lyd) om, at skoleforvaltningen hver dag arbejdede på at besvare spørgsmål om skolestrukturforslaget.

Og svarene, dem lagde forvaltningen løbende ud på kommunens hjemmeside med ofte stillede spørgsmål. Det var iflg. Anders Buhl-Christensen den helt rigtige måde at gøre det på, og borgerne kunne bare gå ind på siden og finde svarene på deres spørgsmål.

Problemet er bare, at enten aner Anders Buhl-Christensen ikke, hvad han taler om - eller også løj han? For den side, som Anders Buhl-Christensen så tilsyneladende velinformeret belærte os andre om, den webside havde på daværende ikke været opdateret i cirka 26 dage.

Websiden, som forvaltningen iflg. Anders Buhl-Christensen dagligt/løbende lægger spørgsmål-svar ud på, den side var, og er i skrivende stund, sidst opdateret 3. september, cirka 26 dage før byrådsmødet.

21. oktober var omtalte informationsside stadig sidst opdateret 3. september? Hvad laver skoleforvaltningen egentlig? Og vil Anders Buhl-Christensen på næste byrådsmøde fortsætte med at misinformere, eller lyve om, hvordan forvaltningen arbejder og (ikke) informerer borgerne?

Det er absurd, hvis Anders Buhl-Christensens vidensniveau er så lavt (hvis han altså ikke direkte lyver). Og det er endnu mere absurd, at Anders Buhl-Christensen totalt ødelægger borgernes tillid til byrådets debat- og informationsniveau ved at misinformere eller lyve om forvaltningens arbejde uden at borgmesteren og diverse direktører korrigerer og irettesætter.

Enhver demokratisk eller skolefaglig borger, der har sat sig ind i skolestruktur-forslaget, kan se, at forslaget er skadeligt for børn, familier og kommunens mange lokalsamfund. Forslaget bør naturligvis trækkes - med mindre de 24-25 og skoleforvaltningstoppen virkelig ønsker bevidst at smadre kommunens folkeskoler - og bevidst skade en stor gruppe børn år efter år.

For oplyste borgere og politikere er Anders Buhl-Christensens misinformation eller løgn, ligegyldig. De har forlængst gennemskuet, at det er skoleforvaltningen, der har drejet nogle gamle partibosser om sin lillefinger, og sandsynligvis nu er et skridt nærmere en stilling i KL eller Moderniseringsstyrelsen. Og Anders Buhl-Christensen kender de nok også - og lytter næppe særligt alvorligt til.

Men de borgere, som tillidsfuldt har troet på, at Anders Buhl-Christensen i det mindste taler sandt og derfor har fulgt hans råd og skrevet deres høringssvar ud fra Anders Buhl-Christensens belæringer om den nævnte sides troværdighed og funktion - ja, de borgere er blevet snydt, de er blevet misinformeret eller de er blevet løjet for.

Hvis ikke Anders Buhl-Christensen har løjet, så har han udtalt sig offentligt om en central informationsside i høringsperioden, dens funktion, samt om hvordan skoleforvaltningen bruger og opdaterer siden - uden at vide noget som helst om det, han udtaler sig om. Er det muligt?

Er det muligt, at borgmester Claus Omann Jensen som mødeleder og dybt involveret i den skandaløse skolestrukturproces, er lige så uvidende? Eller var Claus Omann Jensen medvidende til misinformationen, eller løgnen - eller var Claus Omann Jensen måske blot uopmærksom?

Er det muligt, at de tilstedeværende direktører og chefer, var lige så uvidende? Eller var de medvidende til misinformationen eller løgnen - eller var de måske også blot alle uopmærksomme?

Det her er pinligt for Anders Buhl-Christensen, det er pinligt for borgmesteren og direktørerne - og så må det være til en personlig samtale med flere fra skoleforvaltningen, som, til trods for mange spørgsmål overhovedet ikke har opdateret den centrale infoside i perioden 3. september til i dag.

Skolestruktur-processen har gjort det krystalklart, hvor vigtig en demokratisk funktion listerne og et par små partier har i Randers Byråd - dem kan Randers Kommune være stolte af - husk det når der skal stemmes i 2017.

Vi trænger til et andet byråd - og tilsyneladende er der i hvert fald 24-25 stykker, som vi og partiorganisationerne bag roligt kan skifte ud.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Viden er magt!!
- og det er måske set i dét lys man forholder borgerne reelle oplysninger, for det kan vel næppe være hverken almindelig dovenskab, løgn eller sløseri??

Denne skolesag er en hjertesag for de involverede borgere, for politikerne lader til at have glemt, at de sidder i byrådet for at varetage BORGERNES interesser, og som sådan selvfølgelig også har en pligt til at sørge for kerneinformationer kommer frem til de selvsamme borgere, og dette omfatter selvklart også de embedsmænd der skal omsætte politik til praksis....det er så bare ikke sket i dette tilfælde hvor man nærmere er gået i den modsatte grøft og har 'valgt' at se bort fra både offentlighed i forvaltningen og en gennemsigtighed som er essentiel i sager som denne.

Viden er magt - specielt når man vil have beslutninger gennem UDEN borgernes medvirken eller indblanding...
Kurt Madsen
Nordostvej 8, 1.th
Randers C
22-10-2014 23:03:07

Håber de læser dette
Så kan det være der kommer lidt gang i sagerne, og jeg kan få svar på de spørgsmål jeg indsendte d. 25 september. Det ville da være dejligt, når der nu ikke er meget tid tilbage.
Anne-Sofie Tønning
Valdemarsvej 6
8960 Randers
22-10-2014 10:28:10

HØRT, KALLE!!!!
Det ville være skønt, hvis man kunne kræve kommunalvalg før tid .. for så er jeg RET overbevist om, at byrådet ville se HELT anderledes ud!!! .. jeg er ikke spor i tvivl om, at det er topstyring af værste skuffe, vi er vidne til her!!!! . jeg nægter at tro på, at Randers' borgere har valgt 24-25 SÅ inkompetente politikere ... de MÅ være styrede!!!
Rikke Bruun
Ymersvej 23, 2th
Randers NV
22-10-2014 10:10:33


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord