Online lige nu: 839
Ny skolestruktur = grim børnetortur
Onsdag 22. oktober 2014 kl: 11:14 |
Jeg tror, at de fleste, både forældre, lærere, pædagoger og pædagogiske medarbejdere, er helt med på, at der skal ’ske noget’ mht. skolestrukturen i Randers kommune. Men dette forslag til ny skolestruktur er da helt ude i hampen.
For det første er tidspunktet, I lader bomben falde, totalt og aldeles forkert. Alle medarbejdere på skoler i hele landet har stresset, tænkt og arbejdet hårdt for at blive bare nogenlunde klar til at føre den nye skolereform ud i livet, så gnidningsløst for vores børn som muligt til skolestart 2014.
Og knapt er de i Randers kommune kommet i gang og ind i det nye regler og måder og skemaer, før de får kastet det kolde klamme strukturhåndklæde i hovedet. Og måden!
Min søn på 8, som går på den lukningstruede Nyvangsskolen, kom grædende hjem og fortalte, at skolen skulle lukke.
Da jeg intet havde hørt, blev det selvfølgelig fejet af vejen, selv om han blev ved at påstå, at skolen skulle lukke. Først dagen efter får man en lille notits på forældreintra. Hvordan man kan få sig selv til at lade lærere, som vel knapt selv har forstået, hvad den nye struktur går ud på, give elever fra 0.–10. klasse en så dramatisk besked, er mig ufatteligt. Man burde nok lige have informeret forældrene langt inden, så vi havde en minimal chance for at forklare det og støtte vores børn, som slet ikke forstår noget.
Dertil kommer tidshorisonten! Det er da ren utopi, at så drastiske ændringer på alle punkter, kan føres ud i livet på de få måneder, der går fra en eventuel vedtagelse til vores børn skal leve med den, skal rykkes fra deres kammerater og måske også søskende.
Måske er yndlingslæreren der heller ikke mere. Nogle lærere har jo både indskoling og udskoling, og rent fysisk kan det jo slet ikke lade sig gøre at være klar til udførelse aug. 2015. Vores børn skal undervises i byggerod og støv - sikke et godt indeklima det må blive for ikke at tale om det psykiske klima. Det er bare ikke godt nok!
Et af de punkter, der bliver slået meget på af skoleforvaltningen, er faglighed, hvor godt det hele bliver med øget faglighed, tværfaglighed og super duper IT. Hvorfor er det så lige at de ’stakkels børn’ på Asferg Skole, Assentoftskolen og Langå Skole skal snyde for det ’løft’? Det er da ikke rimeligt.
Der er derimod rart at se, at forældrene på de ikke-lukningstruede skoler endelig er ved at få øjene op for, at der også kommer til at ske omlægninger på netop deres skole. Det har ellers undret mig, at det ikke er gået op for forældrene på de ’sikre’ skoler, at der også vil komme forandringer på deres børns skoler.
Det er jo ikke lige de tanker, man har, når man hører, at andre skoler muligvis vil blive lukket. Man ånder lettet op og tænker godt, at det ikke er vores skole, der muligvis vil blive lukket. Deres ellers så sikre klasser står til at blive splittet op og nye klasser dannet efter sammenlægningen, hvis det ikke er muligt at overflytte hele klasser fra de lukningstruede skoler.
Man tager elevernes navne og ryster dem godt i hatten. Ud kommer en helt ny klasse med børn udefra, men også nye fra egen skole. Altså ryger den trygge hverdag med kendte kammerater til fordel for en overfyldt klasse med gennemsnitligt 23 elever, hvoraf mange vil være nye ansigter.
Måske trækker man også en ny lærer, med mindre man er så heldig at komme fra en stor klasse, hvor der har været flere elever end den klassekvotient, der sigtes efter nu! Så får man jo lov at blive sammen, eller hvad? Eller skal ’overskuddet’ skilles fra, og hvem bestemmer, hvem der skal skilles fra sin kendte trygge klasse?
Hvilken klasse kommer dit barn mon i?
Så er der de nye klassekvotienter. Sund fornuft vil ellers sige, at jo flere børn, der proppes i klasserne, jo mindre tid vil der blive til hver enkelt elev. Med mindre der ansættes flere lærere. Der vil alt andet lige blive mere uro i klasserne – dårligere arbejdsmiljø for både elever, pædagoger og lærere, jo flere elever, der samles på et sted.
Mange mennesker på eet sted er også god grobund for bakterier og andet sygdoms-/utøjs-væsen’ Også selv om (eller især fordi) det er små mennesker uden stemmeret. Indeklimaet på skolerne er jo allerede nu et problem for kommunen, der ikke engang kan overholde de påbud, der er udstedt ift. indeklimaet.
Noget andet er økonomi.
Har man tænkt, hvad der skal ske med de tomme skoler efter en evt. lukning? Hvad skal de bruges til? Hvor mange tomme erhvervsbygninger står der ellers her i Randers? Og ikke mindst her i nordbyen. Skal de lejes ud med kommunalt tilskud og i så fald, hvor er så besparelserne henne? Med mindre de sælges eller rives ned, så står kommunen vel stadig for vedligehold?
Så er en god del af pengene jo stadig bundet i murstene? Og de skoler, der står til at skulle modtage en masse ekstra elever, har jo ikke engang plads til dem. Ergo skal der bygges til/ud. Flere penge i mursten - blot nyere mursten. Så kan det godt ske, at de kommer fra en ’anden kasse’, men i min verden er det hip som hap. Det er stadig en yderligere udgift.
Skoleveje og transport.
En del af de skoler, der vil komme til at modtage flere elever, er slet ikke gearet til den øgede trafik, der følger med flere elever. For de skoler, der efter forslaget, vil skulle rumme 0.-6. kl, vil der jo klart blive flere forældre, der kommer og afleverer og henter.
Det er Søndermarkskolen og Hobrovejensskole f.eks. slet ikke klar til. Det vil give trafikkaos hver morgen. Lige som udskolingsskolerne også vil opleve større pres, og muligvis endnu mere morgenstressede forældre, fordi de nu skal aflevere deres børn på flere skoler i stedet for én.
Og hvad med transporten for de elever, som vil komme til at bruge en stor del af deres fritid på at komme til/fra skole? Og de elever, der bor lige under de magiske 6 km fra og ikke kan komme med skolebus. De store kan tage cyklen. Ja, indtil det dårlige vejr sætter ind. Langt fra alle forældre vil byde deres børn at skulle cykle til/fra skole i sne og slud og frost og på farlige veje som Udbyhøjvej og Hobrovej.
Adspurgt om snerydning og sikring af skolevejen for udskolingseleverne fra Harridslev, der ville skulle cykle til Dronningborg/Rismølleskolen, henviser ’den kære skoleforvaltning’ til politiet. Tror de selv, at politiet rykker ud og rydder cykelstierne, eller kører børnene til skole i patruljebilerne?
Der vil også selvsagt blive et større pres på en del ruter i den kollektive trafik, for både bybusserne og rutebilerne fra oplandet, pga de elever, som ikke kan komme under skolebusordningen. Er der lavet aftaler med disse ruter om ekstra busser, så børnene ikke risikerer at blive forbikørt pga. pladsmangel i busserne?
En del af den sikre skolevej for de børn, der selv transporterer sig til skole, er skolepatruljerne. Hvordan vil dét komme til at fungere, hvis forslaget vedtages? Som det er nu, er det, så vidt jeg husker 7. klasse og opefter, der er skolepatrulje. Sådan nogle vil der jo ikke være til rådighed på de skoler, hvor der er planlagt ’børnemiljøer’, altså kun 0.-6. klasse.
Ved sammenlægningerne/lukning af skolerne er det ikke børnenes tarv, der varetages - kun håbet om besparelser.
Uden at skulle bore for meget i Ernest & Young-rapportens fejl og mangler, vil jeg dog påpege det dybt forargelige i, at ’man’ ikke kan/vil bevise tallene i rapporten, eller algoritmerne.
Adspurgt i Randers Arena siger skolechef Torben Bugge, at han stoler på E&Y. Hvad kan vi bruge dét til? Der er jo intet, der viser, at tallene og prognoserne er korrekte. Ja, Bugge stoler på dem, dét kan vi jo ikke tage med i banken, og kommunen kan vel heller ikke.
Det er da meget muligt at andre kommuner, der har fulgt deres anvisninger, har haft besparelse, men lur mig, om ikke også andre har sat penge til? Og det lovede provenu ikke er opnået. De fleste undersøgelser viser jo, at lukninger hovedsagligt er bekosteligt på den lange bane, og fordi Danske Bank er den bedste bank for min nabo, behøver det jo ikke være det for mig! Det lugter mest af, at Torben Bugge har givet E&Y slutresultatet, så har de skulle regne tilbage til ’start’. I så fald kan man jo ikke lægge udregninger og algoritmer frem.
Det er min overbevisning, at hvis forslaget går igennem - hvilket jeg ved Gud ikke håber, at det gør - så vil de forældre, der har råd og overskud, sende deres børn på privatskoler – på de nye friskoler, der uvægerligt vil skyde op i by og opland - og på efterskoler. Er der taget højde for dét? .. dét æder jo også af besparelserne! .. eller måske er der ligefrem ’tænkt i dét?
Bjarne Overmark pointerede på et møde på Hadsundvejens Skole, at hvis der er mange elever, der ’samlet’ flyttes på privat-/fri-/efterskoler, så vil der ligefrem være en besparelse for kommunen, da der jo så bliver endnu færre klasser. Men hvis de forsvinder mere spredt, så kommunen er nødt til at opretholde antallet af klasser, men med en lavere klassekvotient, så kommer det til at æde af provenuet.
Hvad hvis det nu ikke lige går som præsten prædiker og besparelserne bliver spist op af ”uforudsete” udgifter, hvem betaler så prisen? Det gør vores børn!
Bevar os vel! Eller rettere Bevar børnene vel!
© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Del på Facebook 
Print siden 
Send denne side til en ven
Flere nyheder i denne sektion:- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
