Stor, større, størst – er det, det vi vil?

Onsdag 22. oktober 2014 kl: 15:26

Stor, større, størst – er det, det vi vil?
LÆSERBREV Af Kristina Skeel Østergaard, Camilla Hjortshøj Nielsen og Anne Hjortshøj Nielsen, Havndal.

Vi er tidligere elever, som gik fra 0.-9. klasse på Havndal skole. Vi tog vores afgangseksamen i henholdsvis 2005 og 2008. Vi har stadig god kontakt med vores tidligere klassekammerater og mange af os bor stadig, den dag i dag, i Havndal, og det vil vi fremadrettet gerne blive ved med, for Havndal er en by med mange kvaliteter. Blandt disse kvaliteter kan blandt andet nævnes et godt foreningsliv, både inden for idræt, ældre og ungdom.

Vi er forundret over forslaget til den nye skolestruktur, hvor man bl.a. vil fjerne overbygning på Havndal skole. Man snakker hele tiden nærhed for de små og faglighed for de store.

Kan man ikke have det på Havndal skole i dag? Hvorfor skal eleverne i overbygningen på Havndal skole til Grønhøjskolen, for at få faglighed? Og har eleverne i 7.-9. klasse ikke krav på nærhed og tryghed? Ifølge en rapport, udarbejdet i samarbejde med Statens Institut for folkesundhed og Syddansk Universitet, hænger elevers tryghed, nærvær og faglighed sammen.

Grundlaget for et godt børne- og ungdomsliv er tæt knyttet til muligheden for at være integreret i et godt socialt netværk. Venner bliver betragtet, som en af de mest væsentlige ting, for børn og unge i pubertetsalderen.

Som børn og unge udvikler sig, er det nemlig naturligt, at de orienterer sig ud mod venner og kammerater, som udgør vigtige ressourcer, for at kunne udvikle sig og deltage aktivt i et demokratisk samfund.

Vi havde det hele på Havndal skole. Vi havde et helt fantastisk fællesskab fra 0.-9. klasse. Vi havde skønne og lærerige omgivelser, som vi nød stor glæde af, også i 7.-9. klasse. Efter skoledagen, fortsatte vores sammenhold og fællesskab i den lokale idrætsforening, Havndal Udbyneder If (HUI), og vi brugte derfor mange timer i Havndal Hallen og på Havndal Stadion.

Kan dette lade sig gøre for de elever, som ikke kun får længere til skole, men også en længere skoledag? Ja, det vil nogle mene, men vi er ikke sikre på at det bliver i HUI. Med længere transport og længere skoledag, kan man argumentere for at børnene vælger en idrætsklub tæt på deres skole, fordi det er nemmere at få til at gå op rent logistisk, i en allerede tæt pakket hverdag. Dette forslag til en ny skolestruktur, kan altså komme til at skade andet end bare overbygningen på Havndal Skole!

Venstre i Randers Kommune bruger ofte argumentet nærhed for de små og faglighed for de store, når de omtaler det nye forslag til skolestrukturen. Men er de store klasser/skoler bedre for fagligheden?

Statistikprofessor Peter Allerup (DPU) og tidligere overvismand Christen Sørensen konkluderede ud fra en analyse fortaget af professor Niels Egelund, at der i det danske PISA-materiale ikke er belæg for nogen sammenhæng i mellem store skoler/klasser og elevresultater. Endvidere er der undersøgelser, som viser, at sammenhæng mellem en lille skole og høje udgifter ikke er korrekte. Disse undersøgelser blev foretaget af det rejsehold, regeringen nedsatte under det 360 graders eftersyn af den danske folkeskole, som de iværksatte i 2010.

Som afsluttende kommentar til dette læserbrev og den forestående skolestruktur i Randers Kommune, vil vi gerne opfordre byrådspolitikkerne, bag den nye skolestruktur, til at tænke sig om en ekstra gang, og lytte til de mennesker, hvis samfund og hverdag I påvirker, med et forslag I ikke selv tør forsvare!


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord