Mindst 875 mio. kr. til dansk natur

Torsdag 23. oktober 2014 kl: 15:24

Mindst 875 mio. kr. til dansk natur
Torben Hansen, Randers - medlem af Folketinget og miljøordfører for Socialdemokraterne.
LÆSERBREV Af Torben Hansen, Randers - medlem af Folketinget og miljøordfører for Socialdemokraterne.

Med oprettelsen af Den Danske Naturfond, bliver der skrevet Danmarks- og naturhistorie.

Regeringen, Villum fonden og Aage V. Jensen fonden er klar med Naturfonden, og loven bag vedtages dette efterår.

Med 875 mio. kroner i startbagagen skal og vil fonden investere i en rigere og mere mangfoldig natur. Fonden skal arbejde for mere natur i Danmark. Og den er et resultatet af et visionært og unikt samarbejde mellem private fonde og staten. Stor ros og tak til regeringen og fondene for indsatsen.

Fonden er også et direkte resultat af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Den vil blandt andet opkøbe landbrugsjord og udlægge arealerne som natur for at beskytte truede arter og sikre et godt vandmiljø. Det er også et centralt og selvstændigt formål for fonden at styrke den folkelige forankring af og opbakning til arbejdet med naturgenopretning og -beskyttelse. Det er en kæmpe sejr for naturen og miljøet.

I dag er en betydelig del af vores dyre- og plantearter truede, og vandmiljøet er presset. Socialdemokraterne vil have et renere vandmiljø og mere sammenhængende natur i Danmark, så arterne kan vokse og brede sig. Det kommer vi kun med en langsigtet plan og et urokkeligt engagement.

Det sikrer fonden, der er selvejende og politisk neutral. Fonden er skræddersyet til at kunne arbejde med langvarige indsatser til gavn for alle, fordi den kommer til at arbejde uafhængigt af valgperioder og politiske vinde. Det er med andre ord på alle tænkelige måder – naturens fond.

Fonden gør det muligt for alle at investere i naturen - uanset om man er privatperson, organisation, lokalsamfund eller kommune. Derfor håber og tror Socialdemokraterne også, at der kommer flere penge end de 875 mio. kr.

Fonden kommer givet allerede til at køre fra 1. januar 2015. Der er ingen tid at spilde, og der er bestemt grund til at juble.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Hvem er Torben Hansen?
Du kan jo nok se, at enden på din politiske karriere er nær. Tænke sig, at én, der for få måneder siden blev betragtet som kommende borgmester(kandidat), end ikke har nogen selvstændig mening om skolestruktur! Hvad vil du dog i politik? Udover at tage en del af æren for naturbeskyttelse!
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
8983 Gjerlev
24-10-2014 15:37:45


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord