Fornem uddannelsespris til Regionshospitalet

Lørdag 25. oktober 2014 kl: 09:07

Fornem uddannelsespris til Regionshospitalet
Jacob Stouby Mortensen - fornem pris.
Regionshospitalet Randers er landets bedste uddannelsessted for unge ortopædkirurger.

Det blev markeret torsdag aften, da ledende overlæge Jacob Stouby Mortensen, Ortopædkirurgisk Afdeling, blev tildelt Den Gyldne YODA 2014 ved en gallamiddag i Dansk Ortopædkirurgisk Selskab.

Prisen uddeles hvert år til en afdeling eller person, som har gjort en ekstraordinær indsats for yngre ortopædkirurgers uddannelse.

I den indstilling, som gjorde Jacob Stouby Mortensen til prisvinder, skriver afdelingens yngre læger bl.a., at:

”Jacob Stouby Mortensen på enestående måde har skabt en afdeling, hvor vi taler om fornyelse og ikke besparelse. Vi taler om, hvad vi ønsker, og ikke hvad vi skal skære ned på. Jacob har skabt en dynamisk afdeling med uddannelse og kvalitet i højsædet, et fantastisk arbejdsmiljø, og Ortopædkirurgisk Afdeling i Randers er nu et yderst populært og attraktivt sted at få sin speciallægeuddannelse.”

Med prisen følger en vandrepokal, hvor prismodtagerens navn indgraveres.

Jacob Stouby Mortensen kom til Regionshospitalet Randers som ledende overlæge den 1/4 2013.

"Det er en flot og velfortjent anerkendelse af den kæmpe indsats Jacob Stouby Mortensen og hele Ortopædkirurgisk Afdeling gør for at uddanne dygtige speciallæger," siger lægefaglig direktør Lone Winther Andersen.

"Jeg er stolt af, at den bliver bemærket i hele landet, for det er med til at trække endnu flere dygtige læger hertil til gavn for patienterne."

* I april 2104 modtog Gynækologisk/obstetrisk Afdeling på Regionshospitalet Randers FYGO-prisen for at være landets bedste uddannelsessted for yngre speciallæger i gynækologi.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord