Online lige nu: 1419
En stor familie trues
Lørdag 25. oktober 2014 kl: 09:21
 |
Ikke langt fra Randers, ja, faktisk kun 9 km fra Laksetorvet, ligger der en skole. Ikke en hvilken som helst skole - men vores skole. Vores Korshøj.
Det er en skole, som har ligget i byen i 49 år, dvs. i 49 år har lærere, elever, pedeller og mange andre haft deres daglige gang på denne skole. Selv startede jeg min gang på Korshøj i august 1999, da jeg startede i en klasse med både kendte og ukendte børn.
Vi havde en god klasse, men i slutningen af 6. klasse besluttede mine forældre og jeg, at jeg skulle prøve noget nyt. Jeg skiftede derfor til en skole tættere på byen, og jeg glædede mig selvfølgelig til at komme ind til nogle nye mennesker, som ikke kendte mig, og hvor jeg kunne starte på en frisk.
Jeg var dog samtidigt hamrende nervøs, for jeg kendte ingen, vidste ingenting, og det hele var bare utrygt og mærkeligt. Selv om det var rart at komme ind i en ny klasse, og selv om jeg hurtigt fik nye venner, så faldt jeg aldrig rigtig til, og i 2007 - da jeg gik i 7. klasse og skulle konfirmeres - valgte jeg at blive konfirmeret i Støvringgård Klosters kirke sammen med en fra min gamle klasse. Det føltes bare mere rigtigt.
Uanset hvor gerne jeg ville falde til og passe ind, så skete det bare ikke. Jeg var ”hende den nye ude fra landet”. Jeg blev mere og mere ked af at være i skolen, og derfor vendte jeg hjem, da 8. klasse startede.
Jeg var nervøs første skoledag, men jeg var hjemme. Der var intet andet sted, jeg hellere ville være end dér. Alting var velkendt, og det føltes bare rigtigt. Jeg faldt godt ind i klassen sammen med de andre nye elever, der var kommet til fra skoler uden udskoling.
Selv om det nu er 5½ år siden, jeg gik ud af folkeskolen, så ser jeg stadig tilbage på 8. og 9. klasse som de to bedste år af mit liv. Jeg fik nemlig en kæmpestor familie med derfra. Det var ikke kun elev til elev, der blev dannet familie, det gjorde der også til lærerne.
Jeg møder stadig mine gamle lærere, og de spørger stadig til, hvordan det går, de følger med i mit liv og man kunne se glæden hos dem, da jeg blev student.
Jeg går nu på VIA UC i Randers og har altså igennem min skoletid været på nogle forskellige skoler, faktisk hele seks forskellige. Det faktum, at jeg har gået på så mange forskellige skoler, gør det også muligt for mig at sige, på hvilke skoler jeg har været mest tilpas. Intet sted har jeg følt mig så godt tilpas, så tryg og så meget hjemme som jeg gjorde på Korshøj: Den skole, som efter planerne skal miste sin overbygning.
Jeg bor stadig kun 1,5 km fra skolen, og jeg havde ingen planer om at flytte herfra, for jeg holder af området, jeg nyder at alle kender alle, og jeg er så glad for, at vi har alt i byen. Men lukker skolens overbygning, kan jeg ikke se nogen grund til ikke at flytte, for med det faldende børnetal i skolen, vil håndbold og fodbold også lide under lukningen.
Børnene kan jo lige så godt spille i Dronningborg med de nye klassekammerater, skolen bliver mindre, hvilket gør den truet for at lukke helt, med en komplet lukning af skolen forsvinder børnefamilierne og dermed også mine kommende børns legekammerater, og hvad sker der så med kroen, pizzeriaet og brugsen? Og værst af alt splitter man en stor familie, hvor ”de små” virkelig ser op til ”de store”. Hvem skal de nu se op til, og hvad skal de nu glæde sig til?
Skal de glæde sig til at flytte ind på en ny skole, som de ikke kender noget til, hvor der er langt hjem, langt til kammeraterne og hvor de er ”de nye”? Det er noget, de færreste vil kunne glæde sig over. Som tidligere elev på Korshøjskolen kan jeg kun sige, at jeg er utrolig ked af, at skolens udskoling nu trues med lukning, for der er bare noget med ånden på den skole. Skolen knytter os alle sammen på en speciel måde! Ud over det store tab det vil være for skolen, at de store elever skal flytte.
Min bekymring for skolens fremtid generelt, så er jeg også meget bekymret for lokalområdets fremtid. Jeg vil gerne i fremtiden være stolt af at bo herude og kunne sige at her har vi alt.
© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Del på Facebook 
Print siden 
Send denne side til en ven
Flere nyheder i denne sektion:- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
