Belønnet for at bevæge Randers

Onsdag 29. oktober 2014 kl: 08:55

Mikkel Elming og bandet Route to the Sun kom på 1. pladsen og modtog 25.000 kroner.
Mikkel Elming og bandet Route to the Sun kom på 1. pladsen og modtog 25.000 kroner.

Belønnet for at bevæge Randers
Leder af Sundhedscentret Susanne Bækgaard bød velkommen.
BILLEDGALLERI Formand for sundheds- og ældreudvalget Leif Gade (S), var i gavehumør, da han skulle fordele ikke mindre end 50.000 kroner til fem vindere af de mest delte videoer på facebooksiden 'Bevæg Randers'.

Det skete på Sundhedscentret, hvor leder Susanne Bækgaard bød velkommen til alle vinderne.

Leif Gade forklarede, at det ikke var alle opgaver, som var lige spændende, men han var glad for at få lov til at overrække nogle penge til unge mennesker, som har nogle ideer om, hvordan man kan bevæge sig.

Udvalgsformanden bemærkede, at deltagerne havde været meget aktive på Facebook for at få delt de mange videoer så mange gange som muligt.

”Metoden, vi har brugt, hedder borgerbudgettering, hvilket kræver en stor portion risikovillighed, netop fordi ingen fra kommunen har haft indflydelse på resultatet,” sagde Leif Gade.

Leif Gade udtrykte også glæde over, at initiativet har haft den succes, som den har.

”Der er kommet nogle rigtig gode forslag på, hvordan man kan skabe bevægelse, og vi kan se, at I er gået meget aktivt ind i projektet” fastslog han.

Udvalgsformanden oplyste, at de fem videoer var blevet delt ikke mindre end 22.998 gange på Facebook.

”Fra politisk side, og ikke mindst fra Sundhedscentrets side, er vi spændte på at se, hvordan I får jeres projekter ført ud i livet,” bemærkede Leif Gade.

Herefter blev præmierne delt ud. På 5. pladsen kom Ungdomsskolen, hvis video var delt 348 gange, hvilket gav en præmie på 2.500 kroner.

4. pladsen gik til Daily Run med 1416 delinger. Her modtog Saga Kapna og Maja Gunhild Joensen 5.000 kroner.

Jannie og venner fik en 3. plads, og vandt 7.500 kroner på grund af 4347 delinger.

På 2. pladsen kom Tom diverse. Den var delt 7840 gange, og vandt derved 10.000 kroner.

1. pladsen indtog Dans og del med 9.047 delinger. Den var blevet delt 9.047 gange. 1. præmien var 25.000 kroner.

Videoen Dans og del var fremstillet af bandet Route to the Sun, og bandets guitarist Mikkel Elming modtog på vegne af bandet checken fra Leif Gade.

Mikkel Elming fortæller til RANDERSiDAG, at bandet udover ham selv består af fire medlemmer, hhv. Louis Bilici, (forsanger), Jonas Rasborg (Bas), Jakob Lundø, (Keys og kor) samt Peter Gammelby (trommer).

Bandet opstod i 2010 på en lidt særegen måde. Mikkel Elming fortæller:

”Louis og jeg har kendt hinanden siden folkeskolen. Vi var dog ikke ligefrem venner. Jeg syntes, at Louis var en arrogant og firkantet skid, og Louis modsat, at jeg var en værre hippie uden styr på noget. Mange år efter stod jeg og blaffede syd på ved motorvejen. Tilfældigvis kom Louis forbi og samlede mig op. Det var lidt akavet først, men vi faldt hurtigt i snak, og havde begge ændret os meget over årene."

"Vi snakkede rigtig meget om musik, og spillede en masse forskelligt for hinanden. Louis var på vej til København, men det endte med, at vi havde det så hyggeligt, at Louis droppede sine planer og vi kørte 10 dage til Italien og hjem igen. I løbet af turen begyndte vi at lave nogle numre sammen. Da vi kom hjem fandt vi så Jonas, Peter og Jakob, og med tiden blev vi et sammentømret band. Alle har deres at byde med til bandet, så vores stil har ændret sig meget siden starten.”

Det er svært at definere hvilken musikretning bandet spiller. Men Mikkel Elming oplyser, at det er en blanding af Soul/R’n’B/Hiphop/Funk/Pop.

”Vi er inspirerede af meget forskelligt musik, nyt og gammelt. Fra Bill Withers, Marvin Gaye og Stevie Wonder til Michael Jackson, Kanye West, John Legend, Frank Ocean og Drake,” fortæller Mikkel Elming.

Hvor har I spillet?

”Vi har blandt andet spillet koncerter på Ideal bar i København, flere steder i Århus, til åbningen af Randers Statsskoles nye hal, Krabbesholm Højskole og i Lyon i Frankrig,” fortæller Mikkel Elming.

Hvad skal 1. præmien bruges til?

”Den 1. januar 2015 vil vi starte eventen ”12 months 12 singles”. Vi vil udgive en sang, hver måned i mindst et år. Vi er godt i gang med at indspille sangene, og vi håber de kan sprede en masse dans og bevægelse. Præmien vil blive brugt på, at få professionel mixing og masterring - og på at promote bandet og eventet,” siger Mikkel Elming.

* Midlerne til præmierne kommer fra kommunens innovationspulje.

BILLEDGALLERI - klik her.

Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord