Online lige nu: 724
Var det løgn, hvad min gamle skolelærer lærte os?
Onsdag 29. oktober 2014 kl: 11:18
| Fra demonstrationen mandag på Rådhustorvet. Foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG |
 |
Jeg var til demonstration mandag. Endnu en gang.
Jeg stod midt i larmen fra glade unger, fortvivlede og vrede forældre, borgere med evnen til konsekvensanalyse, skolelærere og medarbejdere, landsbybeboere og pensionister, der alle kunne indse at byrådsflertallets i Randers kommune ville forringe deres ellers deres kæres levevilkår.
De var alle taget til demonstration sammen med mig for at udtrykke vor utilfredshed med det foreslåede af byrådsflertallet og i håbet om at blive hørt. Ikke kun for min eller vores skyld, men for alle de mennesker og børns skyld vi kan indse bliver ramt af dette tossede forslag til en ændring af Randers kommunes skolestruktur.
Den lokale folkeskole er, ikke mindst på landet samlingspunktet, hvor alle tråde ud i lokalsamfundet trækkes til de aktiviteter der foregår og det center som holder sammen på borgerne så de ikke skal spredes for alle vinde, af nødvendigheden. Derfor er protesterne i f.eks. Gjerlev ikke begrænset til de skolesøgene børns forældre, men alle aldersgrupper deltager aktivt, fordi vi ved at fjernes skolen så dør byen med bestemthed.
Vi stod så alle der i larmen, hujen, råben, fløjten og hornblæseriet og jeg kom til, ligesom en af de andre gange til at se op på de lukkede vinduer, hvor Randers byråd havde valgt at forskanse sig.
Og ligesom den anden gang, var der en af byrådmedlemmerne der ikke kunne holde den beklumrede mødeluft ud og måtte linde på vinduet, så den friske luft kunne komme ind.
Sammen med den friske luft, kom imidlertid hele larmen fra vi utilfredse demonstranter og en byrådskollega fik skyndsomst smækket harmen og folket ude igen.
Byrådet foretrak tydeligvis den beklumrede varme, et tåleligt støjniveau og at maskineriet kunne køre uanfægtet videre, uden indblanding fra de mennesker, hvis liv forslaget vil få afgørende indflydelse på, frem for at tage den fri debat uden hvilken demokratiet ikke kan overleve.
I det øjeblik kom jeg til at mindes min egen skoletid, i en sjællandsk købstad i 1960serne, hvor der ikke var meget at glædes over, med store klassekvotienter, bedagede kedelige indlæringsformer og et lagdelt og tosporet skoleforløb i de bogligt og ikke bogligt begavede. En modsætning til aktive og livsglade børns trang til udfoldelse, hvor den største lærdom var hvem der havde magt til at dæmpe denne trang og hvor de dygtige lærere der var også fik deres dygtighed begrænset af rammerne.
Midt i denne skoletid var der for mig én lærer der stod som et lysende fyrtårn.
Min gamle historielærer, hvis navn jeg desværre har glemt for mange år siden.
Han blev mit og mange af mine skolekammeraters lys i mørket, fordi der var nogle ting han brændte for at lære os, om de så stod i pensum ved jeg ikke og jeg tror ikke nogen bekymrede sig om det dengang.
Manden var ældet alt for tidligt af et ophold i et udemokratisk styres koncentrationslejr og var et rystende vrag, alt for emotionel og let at bringe ud af fatning og stank af gammel cerutrøg. Cerutter der blev røget så langt ned af hans kraftigt rystende fingre ofte ikke kunne holde dem, og stumperne faldt ned på hans tøj, der derfor ofte var både hullet og nusset af aske.
Man skulle tro at et sådant menneske ville blive drillet i det ret hårde skolemiljø, der fandtes dengang, men nej.
Da klassen blev delagtiggjort i historielærerens baggrund, hvorfor han var et rystende vrag, så klassen på ham med ærefrygt og ingen drillerier af ham blev tolereret overhovedet.
Har begyndte at udbrede sig om meget andet end historie og vendte gang på gang tilbage til den danske grundlov, borgernes rettigheder, det danske demokrati.
For at banke ind i vore hoveder at det var disse ting og disse ting alene, der var værnet imod lukkede udemokratiske systemer, som undertrykte folks vilje og sendte folk i KZ-lejre. Det var ikke værnet fra krudt og kugler der var afgørende, men så længe borgerrettigheder og demokrati fyldte rummet, så var der ikke plads eller grundlag for en undertrykkende magt.
Han lærte os bl.a. om folkestyret værdi for at det enkelte menneske har en chance for at blive hørt.
Den dag i dag tænker jeg tilbage på denne mand og hans utrættelige indsats for os unger, på trods af hans tilstand, med taknemmelighed.
Og jeg kiggede op på de lukkede vinduer og undrede mig.
Jeg undrede mig over at nogle der har ladet sig vælge til at repræsentere andre, tror de kan tillade sig at gå til valg på løfter om at bevare skoler på landet og styrke oplandets overlevelseschancer, alt imens man allerede har planlagt og aftalt det modsatte i en lukket kreds. For mig er det topmålet af magt-arrogance og voksemedie for den vildvoksende politikerlede.
Jeg undrede mig over at folkevalgte kan få sig selv til at stemme for et så omfattende forslag og så helt åbent erkende at de ikke kender beregningsgrundlaget, og så i ramme alvor påstå dette grundlag er hemmeligt?
Jeg undrede mig over at man vil holde nogle af byrådsmedlemmerne uvidende og ”udenfor”, fordi de formodentlig var af en anden mening.
Og jeg undrede mig over hvordan byrådet kunne komme til at se det som sin opgave, at presse en skolestruktur igennem som vælgerne uden nogen tvivl ikke ønskede.
Jeg undrede mig over at byrådet kunne tro at det har mandat til at ødelægge hele landsbyer og en stor del at disse landsbyers indbyggere tilværelse, når ingen af dem har gået til valg på netop det
Jeg undrede mig over om de ikke havde været lige så heldige som jeg og have haft en historielærer, der kunne lære dem, at den største del at demokratiet er at lytte, fordi andre er mere end én selv.
Jeg stod så og kiggede op på de lukkede vinduer, der for mig klart symboliserede et lukket system.
Ikke et lukket system der plagede folk i lejre. Men et lukket system, hvor vælgernes repræsentanter var i klar modstrid med deres vælgere og af ukendte grunde de har nægtet at fortælle eller argumentere for, med djævlens vold og magt vil have gennemført planer og strukturer et mindretal at vælgerne ønsker.
Et lukket system som indtil nu har brugt alle midler og tricks for at forfølge disse planer, under dække af økonomiske beregninger man ikke vil lægge frem, som om disse beregninger skulle være vigtigere end befolkningens ønske, selvom de så var rigtige og kunne fremlægges.
Og et system som tilsyneladende ser det som et mål i sig selv, at være upåvirket af læserbreve, demonstrationer, høringsfase og høringssvar. Som ser sammenholdet omkring en uønsket plan, som mere vigtig, end at gide/ville argumentere for planen, for da slet ikke at modtage gode, sunde fornuftige argumenter imod planen og lade dem indgå i alles fremtid, til alles bedste.
Dette mål, at være upåvirket, er så kun et delmål, fordi man sætter sammenholdet af byrådsflertallet i Randers højere, for at kunne gennemføre en uønsket ændring i levevilkårene for mange mennesker i Randers, i modsætning til borgerne ønsker og interesser.
Byrådet imod borgerne?
Kunne det virkelig passe?
Havde de ikke haft bare én dedikeret skolelærer, disse byrådsmedlemmer, eller havde min lærer været fuld af løgn??
Kan magten virkelig ikke undlade at lukke sig om sig selv i et system, der sætter ønsket om effektivitet og økonomi ect. ect. højere end medborgernes ønsker og interesse, selv ikke når demokratiet uøves og ønskes gennemført af vælgerne.
Er vi nået så langt ud?
Så kiggede jeg rundt på mine meddemonstranter.
Det var tydeligt, at de mente, at demokratiet ikke er dødt.
Måske er det i Randers Byråd, men uden for, der lever det og der uden for står altså langt de fleste.
© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Del på Facebook 
Print siden 
Send denne side til en ven
Flere nyheder i denne sektion:- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima
Kommentarer til artiklen:
|
|
|
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
