Regeringens politik koster jobs i byggesektoren

Fredag 31. oktober 2014 kl: 10:04

Regeringens politik koster jobs i byggesektoren
Michael Aastrup Jensen, Randers - folketingsmedlem (V).
LÆSERBREV Af Michael Aastrup Jensen, Randers - folketingsmedlem (V).

Byggesektoren forventer et fald i beskæftigelsen næste år. Dansk Byggeri anslår, at faldet bliver på omtrent 5.000 personer. Samtidig nægter regeringen at videreføre Venstres succesfulde BoligJob-ordning, der med et skattefradrag på op til 15.000 kr. til bl.a. håndværksarbejde i hjemmet af to omgange har været med til at skabe arbejdspladser i byggeriet.

Egentlig er det ikke overraskende, at regeringen ikke vil gøre noget. Det er nemlig ikke første gang, at Helle Thornings regering har forsøgt at tage livet af BoligJob-ordningen, som VK-regeringen indførte, men efter pres fra bl.a. Venstre fik vi genindført ordningen i forhandlingerne om sidste års Vækstplan. Nu er ordningen imidlertid ved at løbe ud igen, og det passer åbenbart regeringen fint, selvom udsigterne i byggesektoren som sagt tyder på flere arbejdsløse næste år.

Det interesserer regeringen langt mere at dele gaver ud til vennerne i LO’s top. En fordobling af fradraget for fagforeningskontingenter vil have minimal betydning for det enkelte fagforeningsmedlem, men til gengæld håber regeringen, at det vil betyde, at flere melder sig ind i deres venners fagforeninger, som dermed kan få kasserne fyldt op her inden næste folketingsvalg.

Valget er dermed klart: Flere penge i kassen hos LO eller flere jobs til det arbejdende folk. Venstre er klar til at sikre det sidste, hvis regeringen skulle være interesseret i en ansvarlig finanslov i stedet for rødgrøn fandango med Enhedslisten og SF, som regeringen selv synes at foretrække. For de ansatte i byggeriets skyld må vi håbe, at de besinder sig.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord