Masser af succes: Kredsmesterskab til Dronningborg

Mandag 17. november 2014 kl: 09:38



Masser af succes: Kredsmesterskab til Dronningborg
Man fristes til at bruge titlen fra sangeren Kim Larsens populære sang, når talen falder på U19 fodboldholdet fra Dronningborg Boldklub. Holdet vandt for 13. gang et kredsmesterskab.

Det skete, da de i årets sidste turneringskamp på udebane vandt U19-serie 1 ved at besejre Hobro IK med 3-2. Målene blev sat ind af Alexander Paysen Witting med to og Bastian Gosvig med et.

Kredsmesterskabet betyder, at DB til foråret rykker op i U19-vest, den højeste række holdet kan spille i med den seedning, som klubben har fået tildelt.

Der var ellers stor utilfredshed i såvel DB som Vorup FB, da rækkerne til efterårets turnering blev offentliggjort. DB havde vundet U19-a suverænt med Vorup på 2. pladsen, og begge hold forventede at komme direkte i U19-vest. Imidlertid fik Randers Freja tildelt pladsen i serien på trods af, at klubben slet ikke havde spillet i U19 a-rækken. DB og Vorup måtte gennem en kvalifikationsturnering, som DB altså vandt med flotte 5 sejre, en uafgjort og en målscore på hele 16-7.

Den store succes i U19-rækkerne smitter af på DBs seniorhold. Således har fire af U19 spillerne deltaget på klubbens seniorhold, der sikrede sig oprykning til Jyllandsserien 1.

Bag holdets succes står det rutinerede trænerpar, John Witting og Jan Gosvig samt den nye holdleder, Tariku, der står for mange af de praktiske ting omkring holdet og ikke mindst det gode humør.

John Witting har 23 mesterskaber for drengeungdomshold og piger på sit CV tillige med 10 kredsmesterskabet for pigehold sammen med hustruen Hanne Lise Paysen. De seneste 4 år har han dannet træner-par med Jan Gosvig, og de har tilsammen opnået tre kredsmesterskaber i U17 rækkerne og tre kredsmesterskaber i U19.

Næste mål for DBs succesfulde drenge er at blive jyske mestre i Futsal og dermed kvalificere sig til DM. Det var ligeved og næsten sidste år, hvor holdet sluttede som nummer to efter Skovbakken fra Aarhus.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Medaljeregn over Swimteam Neptun
- 2019 bliver et stort billardår
- Ni timers håndbold i Assentoft
- 30 hold i X-Mas Cup
- Cykelcrossresultater
- Jonny kæmpede i Belgien
- Swimteam Neptun i medaljeregn
- Randersrytter til VM i cykelcross
- Delt 2. plads i første forsøg
- Folkemusik i Randers holder kobberbryllup
- Tid til X-Mas Cup 2019
- Største hold i mange år til DJM

Kommentarer til artiklen:
Masser af succes
Flot artikel om en flok talentfulde fodbolddrenge fra dB. Godt at se, at der i Randers FC moderklubberne gøres et seriøst og godt stykke trænerarbejde.
Jan sørensen
Benzonvej12
8930 randers
17-11-2014 16:41:55


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord