Gratis råd til iværksættere

Mandag 17. november 2014 kl: 09:50

Gratis råd til iværksættere
De er allerede der, hvor de gerne vil være og er nu klar til at hjælpe nye erhvervsdrivende på vej. Innovative erhvervsfolk har taget et usædvanligt skridt i uge 47 – den internationale vækst- og iværksætteruge.
Når randrusianske erhvervsfolk slår dørene op for en café i Brødregade 5 – det tidligere New York – vil det ikke skorte på gode råd. Alle, der går rundt med en iværksætter i maven, eller som måske allerede har skrevet det første kapitel i et erhvervseventyr, kan komme og få gode råd fra mandag den 17. november til fredag den 21. november kl. 15-18.

Hver dag i uge 47 kan man i det tidligere New York opleve korte, inspirerende indlæg. Blandt indlægsholderne er tidligere tv-vært Henrik Dahl, der i dag er selvstændig netværksfacilitator, Palle Bo fra Radioguru, der har vundet flere priser for sine radiospots, Erhverv Randers og borgmester Claus Omann Jensen. Efter deres indlæg står de for skud og svarer på spørgsmål.

Ud over indlægsholderne vil der være randrusianske erhvervsfolk, som giver svar på alle de spørgsmål, man kan gå med, når man går rundt med en iværksætter i maven.

"Vi har alle selv været der og vil gerne give vores erfaring videre. Kigger man ind, kan man møde bankmanden, revisoren, detailhandleren, advokaten, fotografen, reklamebureauet, kommunikationsrådgiveren, netværkseksperten, terapeuten - og mange andre, siger Maria Gimm Feltendal, der er grafiker og indehaver af Reklamestuen.

Bag eventen står en række erhvervsfolk, som kender hinanden gennem business netværk, hvor de mødes og sparrer med hinanden omkring bl.a. forretningsudvikling.

"I netværket taler vi ofte om, hvordan vi, der allerede er i gang, kan hjælpe dem, som er på vej eller måske lige er startet. Samtidig synes vi, Randers er et godt sted at drive virksomhed, og hvordan kan vi få endnu flere til at se det ved at dele ud af vores erfaringer," siger Pia Højlund Juul, der til daglig er chefrevisor i BDO, Randers og tidligere har haft sit eget revionsfirma.

Om iværksætterugen
I uge 47 fra den 17. – 21. november 2014 er der Vækst- og Iværksætteruge i hele Danmark. Det er Erhvervs- og Vækstministeriet, der står bag kampagnen sammen med en række partnere. Det er en del af Global Entrepreneurship Week, som 150 lande deltager i.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord