Den bedste opvågning

Fredag 21. november 2014 kl: 12:00

Et innovationsprojekt i Opvågningsafsnittet på Regionshospitalet Randers skal skabe større tryghed for børn og deres forældre og danne skole for andre hospitaler.

"Hvis der bare var billeder af foldboldhold på væggen. Og det skal helst være Real Madrid eller Dortmund."

Lucas Rasmussen, næsten otte år, er ikke i tvivl, da han vågner af narkosen efter en øreoperation. Der skal være fodbold over hele linjen, hvis børneopvågningen på Regionshospitalet skal være Danmarks bedste. Måske også i loftet.

Børnene bliver hørt
Og intet mindre end Danmarks bedste er det mål, som Pia Larsen, sygeplejerske i Opvågningsafsnittet, har sat sig for sit innovationsprojekt. Projektet er blevet til i et samarbejde med en arkitekt, en pædagog, studerende på Aalborg universitet, specialister i akustik samt en lang række kolleger på Regionshospitalet.

Hun har interviewet 21 børn for at få sat ord på, hvad der skal til, for at de føler sig trygge, når de vågner af narkosen.

"Det vigtigste er selvfølgelig, at børnene har deres forældre hos sig, når de vågner, "fortæller Pia Larsen. Vi sørger for at hente dem, så snart operationen er slut, så de er klar, når barnet vågner.

Men internationale studier i helende arkitektur - d.v.s. samspillet mellem lys, lyd og kunst - viser, at omgivelserne på hospitalet også spiller en stor rolle. Og derfor er Lucas' idé slet ikke så tosset.

"Det har stor betydning at skabe en form for genkendelighed for barnet i forhold til de omgivelser, det kender," fortsætter Pia Larsen.

Og børnenes ønsker er klare: Der skal være billeder på væggene i klare farver af ting, som man kan se, hvad er, straks man vågner.

Hvad er der i skabene?
En anden helt nærliggende idé, som børnene har givet Opvågningsafsnittet er at skrue lågerne af skabene. De vil gerne kunne se, hvad der er derinde.

Børns medfødte nysgerrighed er for Pia Larsen et omdrejningspunkt i arbejdet med at gøre dem trygge i en afdeling fuld af teknologisk overvågningsudstyr.

"Når vi arbejder med børnenes sansepåvirkninger og viser dem, hvad maskinerne kan, og hvorfor de måske larmer, kan vi skabe større tryghed omkring dem," fortæller hun.

Arbejdet med lydene er en vigtig del af Pia Larsens projekt. Når man vågner efter narkose, er den første sans, der vender tilbage, nemlig høresansen. Derfor arbejder hospitalet på at reducere støjniveauet, når børnene vågner.

Mindre medicin når indretningen er i top
Forskning har vist, at når rumindretningen lykkes og skaber tryghed og adspredelse for børnene, så er behovet for smertestillende medicin mindre. Så Pia Larsens ambitioner er høje:

"Min store drøm er, at vi kan blive model for andre hospitaler i skabelsen af et godt og familiecentreret opvågningsforløb, "fortæller hun.

"Vi vil dele viden med andre opvågninger. Når det her er lykkedes, håber jeg, at børn og forældre vil opleve os som landets bedste opvågning. De skal føle sig set og hørt og taget alvorligt."

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord