Er Korshøjskolen reddet?

Fredag 21. november 2014 kl: 12:29

Er Korshøjskolen reddet?
Asger Brorsen, Havndal.
LÆSERBREV Af Asger Brorsen, Havndal.

Som Havndal-borger var den 20/11-2014 en trist dag. V, S og DF besluttede, at vor skole skal decimeres ved at fjerne overbygningen og sende den til Ø. Tørslev – forstå det hvem der kan.

Den nye skolestruktur har voldsomme konsekvenser mange steder rundt i kommunen, men vi kunne ikke redde overbygningen i Havndal – her bor jo hverken en Anders Buhl eller en Frank Nørgaard, men det er måske også godt det samme!

Til min glæde ser jeg, at Korshøjskolen undgik skarpretteren denne gang – tillykke med det Harridslev! I havde bl.a. det held, at Anders Buhl Christensen skal bruge jeres stemmer til Folketingsvalget. Men husk nu, at Buhl allerede havde solgt jeres skole uden jeres vidende for lang tid siden. Hele balladen omkring skolerne blev bare så omfattende, at man var nødt til at give borgerne et eller andet og valget faldt heldigvis for jer på bl.a. Korshøjskolen.

Men igen: Husk nu på, at ”Skolestruktur 2.0”, som inkluderer en lukning af Korshøjskolen, hurtigt kan findes frem fra mølposen igen. Derfor skal I huske at fremtidssikre jeres skole, mens chancen er der – det fik vi desværre ikke gjort i Havndal. Ellers kan det hurtigt gå som i Mariager Fjord Kommune. Her lavede man skolestruktur efter forrige valg og forsøgte så igen her i efteråret 2014 med nøjagtig det samme – en ”Skolestruktur 2.0”. Dette mislykkedes dog. Man havde faktisk allerede informeret de berørte skoler, da flertallet pludselig skred under planen ledet af V-borgmester Mogens Jespersen.

En fremtidssikring kan opnås på flere måder. Her i Havndal-Udbyneder vil en stor del af vor kreds af skoleforkæmpere arbejde for at styrke Det Konservative Folkeparti – vi har simpelthen brug for at alliere os med nogle politikere, som lytter til, hvad vi siger, og opstille vore egne kandidater – folk som vi kan stole på for derved at bryde ”to-parti systemet V & S” i Randers Kommune. Gør vi ikke det – gør I ikke det i Harridslev – så står Torben Bugge og hans politiske støtter bare hos os og jer igen om 3 år.

* RANDERSiDAG skrev også:

* SKOLEFORLIG: FEM SKOLER LUKKES - klik her
* BEBOERLISTEN: KORTENE ER DELT UD TIL NÆSTE VALG - klik her
* GJERLEV-ENSLEV: MØDE I AFTEN OM PRIVATSKOLE - klik her
* VELFÆRDSLISTEN SPÅR MASSEFLUGT TIL PRIVATSKOLER - klik her
* GJERLEV FÅR EN PRIVATSKOLE - klik her

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord