Byrådsfletallets tyranni

Fredag 21. november 2014 kl: 13:04

Byrådsfletallets tyranni
Flemming Scheel Andersen, Gjerlev.
LÆSERBREV Af Flemming Scheel Andersen, Højtoftevej 16, Gjerlev.

Byrådsflertallet i Randers kommune har efter 351 høringssvar barslet med et nyt forlig på skolestrukturen, der så skulle demonstrere disse byrødders demokratiske sindelag, deres lydhørhed for borgernes ønsker og ikke mindst deres evne til at betænke kommunens borgeres interesser som en helhed.

I realiteten har man blot trukket den virkelige og færdige plan op skuffen, hvor den har ligget i dvale, medens ”folket” demonstrede imod den ”umuligt dumme” plan alle vidste, ikke kunne gennemføres.

Denne plan B, skulle så være resultatet af 24 voksne menneskers overvejelser, set i lyset af titusinder af deres borgeres utilfredshed, tusindvis af deres borgeres demonstrationer og hundredvis af skriftlige høringssvar, og dermed demonstrere de 24 byrådsmedlemmers evne og vilje til at lytte, forstå og imødekomme de borgere de repræsenterede.

Resultatet af niveauet for byrådsflertallet i de demokratiske discipliner, må være et nyt lavpunkt for hver enkelt af deres karrierer. Ingen af de 24 kan herefter være i stand til at påstå sig selv som repræsentant for nogen, eller besidde de mest basale demokratiske egenskaber.

Hvis ikke de sad på bestemmende poster i en milliardbutik, så måtte man le, nu kan man kun ryste på hovedet i afmagt.

Og hvorfor så disse karske ord?

Jeg har ikke været i stand til at opfatte et eneste ubetinget tilsagn, eller en positiv tilkendegivelse til byrådsflertallets planer om en ny skolestruktur.

Derimod har jeg set snart hundredvis af tilkendegivelser imod og tusinder af demonstranter imod byrådsflertallets planer. Vel at mærke uden byrådsflertallets medlemmer på noget tidspunkt har gidet at forfægte, forklare eller forsvare deres synspunkter.

Over for denne larmende tavshed står i hundredvis af skriftlige høringssvar som protester, uhørte, ubesvarede og ubemærkede, som en skamstøtte for demokratiet i Danmarks 6. største by.

Byrådsflertallet forsøger ikke engang i deres pressemeddelelse at forholde sig den mindste smule kritisk til de ønsker, man skriver, man ønsker at opnå, kontra den virkelige verden eller de behov og borgerønsker de er vidende om.

Man siger målet for ny skolestruktur er: "Høj trivsel for børn og medarbejdere”.

Efter at befolkningen og borgerne har demonstreret og skrevet, sunget og sagt, så fastholder man en plan som kun de 24 har givet udtryk for, de ønsker.

Randers-borgerne er så utaknemmelige, at de selv har en mening om, hvad der gavner deres børn, om de skal samles i kæmpe skolefabrikker i udskolingen, fragtes hid og did som små, og hvad der gavner deres lokalsamfund bedst.

Har de gjort deres politikere opmærksom på deres ønsker? Ja.
Er borgernes ønsker hørt? Nej.

”Trygge børnemiljøer”. Det vil man gennemføre, hvor det ikke er, i Havndal og fjerne fra landkortet hvor det findes i Gjerlev.
Er borgernes ønsker hørt? Nul Putte.

”Fagligt stærke udskolingsmiljøer med øgede valgmuligheder”. Et meget, meget tvivlsomt fixpunkt, hvor få faste holdepunkter til indtægt for at overbygningsskoler er en gevinst. Mindst ligeså mange undersøgelser taler imod, som for.

Igen har ingen forældre ønsket dette tiltag, mens masser af tilkendegivelser har været imod.

Byrådsflertallet synes også på dette punkt stålsat i sin overbevisning, ganske vist uden nogen vægtig argumentation for og med massiv og underbygget protest imod. Men ikke desto mindre er kursen fast mod byrådsflertallets skole. Ikke folkeskolen, men byrådets skole.

Sådan kan man fortsætte med resten af byrådsflertallets mål for forslaget til ændret skolestruktur.

På et tidspunkt må man nødvendigvis standse op og spørge sig selv: ”Hvorfor denne diktatoriske indstilling til folkeskolen, på tværs af elevernes, forældrenes og medarbejdernes ønsker, og hvad er grunden til at byrådets planer skal gennemføres uanset omkostningerne for borgerne?”

Da byrådsflertallet på udemokratisk vis ikke vil argumentere, så er vi alle, lidt måbende, overladt til gætterier.

Deres påståede ønsker om trivsel, tryghed, faglighed, dygtiggørelse o.s.v. er tydeligvis ikke sandt, hvilket er åbenbart for alle, der har involveret sig det mindste.

Trivsel opnås ikke ved længere skolevej i en gammel bus eller i kæmpe skolefabrikker med stopuret i hånden. Alle ved det, også forslagsstillerne.
Tryghed opnås ikke ved tvang, hverken af børn eller deres forældre.
Tvang, hvor det reelle skolevalg udraderes, hvor forældrenes evt. lyst og valg af fremtidig bolig skal afgøres på lukkede møder imellem forligspartier, hvor der ses stort på velfærdsstatens forpligtelse over for dens borgeres valg og hvor kun billighed og effektivitet vægtes som argumenter.

Mon vore børn føler sig trygge i omegnen af Randers, når politiske rævekager kan udhule hundredvis af deres forældres værdier i boliger og stavnsbinde hele familier til kun gælden, fordi samfundet i form af Randers byråd har fundet det belejligt at nedlægge velfungerende skoler og lokalsamfund?

Hvis det ikke er de gyldne løfter om en meget bedre folkeskole, der driver byrådsflertallet, hvad er det så?

Penge? Altså ikke personlig vinding, men en besparelse på udgifterne til folkeskolen i Randers?

Næ, det er det så heller ikke.

For det første ønsker man provenuet fra ødelæggelsen af folkeskolen brugt til folkeskolen. For det andet har Randers kommunes udgifter til folkeskolen aldrig været en belastning i forhold til andre kommuner.

Det er altså ikke penge det handler om, men hvad så?

Man har et argument om, at man ikke vil bruge penge på mursten men til undervisning. Hvorefter man vil jævne den nyeste skole i kommunen med jorden - 30 år gammel.

Samtidig har man en ny storskole på tegnebrættet til 200 millioner.

Hvis man antager, at den også kun skal holde i 30 år, som Gjerlev skole før nogle fjolser rager den ned, så vil alene afskrivningen udgøre 6.666.666 kr. om året plus renter i gennemsnit 2.500.000 millioner om året, sådan rundt regnet 9.000.000 kr.

Det kan man altså nok holde en del klasser med en lavere klassekvotient end 28 kørende for i 30 år, hvis nogen elles gider spørge regnedrengene om det.

Det er ikke trivsel, penge eller dyre mursten, der driver byrådsflertallet til at ødelægge folkeskolen i flere lokalområder og gøre tilværelsen usikker for borgerne i resten af kommunen.

Nogle vil protestere imod denne tilsyneladende grove generalisering, men ved lidt eftertanke vil de sikkert medgive, at et styre som ikke ønsker at oplyse begrundelsen for deres beslutninger, som uanfægtet ødelægger grundlaget for lokalsamfund og såmænd også fjerner trygheden i de aftaler, borgerne tror, er indgået med samfundet - ved diktatorisk at ændre væsentligt i konditionerne, i allerhøjeste grad ødelægger både de værdier borgerne allerede har investeret i i form af virksomheder, forretninger og boliger, men samtidig også effektivt forhindrer vækst , udbygning og udvikling af det bestående område, som styret ”råder” over.

Det er altså ganske alvorlige følger, tillidsbruddet imellem Randers Byråd og borgernes ønsker har til følge.

Skadevirkninger som ingen bosiddende i Randers kommune kan negligere og føle er ligegyldige uanset status, observans eller overbevisning.

Overholdes velfærdsstatens spilleregler ikke i forventningen om, at i det mindste børnenes uddannelse, familiernes, virksomhedernes investeringer er beskyttet imod hurtige reduceringer, udhulinger eller bortfald, så bortfalder tilliden også til at alle andre forhold er stabile.

Er samfundets forhold til dets borgeres forventninger ikke stabilt, så er borgerne utrygge og vælger fornuftigvis andre mere trygge rammer at investere i , hvad enten det er bolig eller erhverv.

Ingen borger i Randers kommune kan med det nuværende byråd vide sig sikker på, at servicefunktioner i respekt for funktionen i et moderne velfærdssamfund opretholdes i lige netop deres område og hvor længe, og dermed vil manges lyst til at fungere her, investere her og vise tillid her, bortfalde.

1000 kr. spørgsmålet må så være, når det ikke er undervisning, penge, mursten , borgernes tryghed og samfundets udvikling, der driver Randers Byråd til en diktatorisk holdning til skolestrukturen, hvad er det så?

Er det et forsøg på at bruge oplandets børn og øvrige resurser til at gøre Randers til den metropol, den aldrig er blevet og skabe en storskole med medfølgende arbejdspladser.

Er det bare vanetænkning stik imod sund fornuft og borgernes ønsker? Er det simpel uvidenhed, dumhed og selvovervurdering, der gør, at man føler behovet for at gennemtvinge kun sine egne ønsker?

Ingen ved det, for byrådsflertallet vil ikke argumentere omkring eller forklare, hvorfor de vil lukke skoler og tilhørende lokalsamfund, og dermed betyder deres holdning en ekspropriering af dele af en masse menneskers ejendom, vel at mærke uden erstatning, uden almenvellets interesse og uden noget holdbart fornuftigt grundlag.

Tilsyneladende ønsker byrådet ikke alene at indskrænke antallet af skoler så det frie skolevalg er illusorisk, men totalt at overtage forældrenes ansvar for børnenes trivsel, opdragelse og uddannelse, når forældrenes ønsker og forventninger intet mere har at sige for byrådets flertal.

Dermed har man på Mao-kinesisk fremgangsmåde og holdning, frataget forældrenes indflydelse på børnene, hvilket kun vil spille fallit, men siger alt om det politiske sammenrends moralske habitus. Og en holdning alle vil fordømme, hvis de ser på den med lidt afstand.

Samtidig har man så også frataget borgerne i Randers deres frie valg til at bo, hvor de har lyst til og selv finder egnet, fordi man er nødt til at bosætte sig der, hvor man forventer at byråddet måske ønsker at overholde sin forpligtelse over for borgeren og dermed medvirke til at bevare hans investering.

Altså må borgerne i Randers kommune fraflytte landdistrikterne, måske i strid med deres ønsker, hvis de ønsker at bevare tilliden til deres investeringer og deres fremtid. Så byrådet vil både bestemme om børn og voksnes liv, udvikling, levested og fremtid.

Hvor vil du føle tryghed ved at bosætte dig i Randers kommune? Eller udenfor?

Mon dog bukserne holder?

* RANDERSiDAG skrev også:

* SKOLEFORLIG: FEM SKOLER LUKKES - klik her
* BEBOERLISTEN: KORTENE ER DELT UD TIL NÆSTE VALG - klik her
* GJERLEV-ENSLEV: MØDE I AFTEN OM PRIVATSKOLE - klik her
* VELFÆRDSLISTEN SPÅR MASSEFLUGT TIL PRIVATSKOLER - klik her
* GJERLEV FÅR EN PRIVATSKOLE - klik her

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Til MF
Jeg takker for den helt korrekte tilrettevisning.
Flemming Scheel Andersen
Højtoftevej 16
Gjerlev J.
21-11-2014 16:26:44

tryghed
"”Trygge børnemiljøer”. Det vil man gennemføre, hvor det ikke er, i Havndal og fjerne fra landkortet hvor det findes i Gjerlev.
Er borgernes ønsker hørt? Nul Putte."

Du kan ikke være bekendt at disse Havndal Skole og antyde, at det ikke er tilfældet i Havndal, Flemming. Her er også trygt at være. Det har bare ikke heddet "børnemiljø."
Men overordnet set, er det noget frygteligt makværk byrådet og forvaltningen har gang i. Det kan vi kun være enige i.



MF
Vellinggårdsvej 5
8970 Havndal
21-11-2014 13:49:58


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord