Gospel fylder kirken

Fredag 21. november 2014 kl: 15:31

Koret sørgede for 'rock i synagogen'.
Koret sørgede for 'rock i synagogen'.

Gospel fylder kirken
Korleder Lene Johnsen Søndergaard-Jensen.
VIDEO & MINIGALLERI I Virring har de ingen problemer med at få fyldt kirken, når der er gudstjenester. Det beviste den også torsdag aften, da kirken var fyldt til bristepunktet.

Torsdag blev der afholdt Gospel-gudstjeneste med gospelkoret ”Riverside Gospelchoir”.

Gudstjenesten blev nok det nærmeste, man kommer udtrykket ”rock i synagogen” selv om det var gospel, som blev spillet og sunget.

Koret er etableret af den konservatorieuddannede Lene Johnsen Søndergaard-Jensen, som også leder koret med stor professionalisme og entusiasme.

Koret er kendt for dets energiske, medrivende koncerter og høje musikalske niveau, og de svigtede ikke i Virring Kirke. Her fik koret samtlige kirkegængere til at klappe og synge med på musiknumrene.

Gospelmusik skal kunne mærkes i krop og sjæl, og det kunne de i aftes. Publikum blev også inddraget i fællessangene.

Riverside Gospelchoir havde forberedt et blandet program af moderne gospelsange, hvor der både var sange med fuld gang i den, til intense stille ballader samt et par gamle kendinge i ny forklædning. Alt sammen tilsat korets smittende glæde ved musikken. Koret blev akkompagneret af Peter Sørensen på piano.

Sognepræst ved Virring Kirke, Inger Lise Gram oplyser til RANDERSiDAG, at det blev besluttet at lave tre sær-gudstjenester. Den første blev en Leonard Cohen-gudstjeneste, hvor gruppen "Brothers of Mercy" spiller Leonard Cohen sange, som indgår i samspil med bibeltekster fra Det Gamle- og Det Nye Testamente.

Den anden sær-gudstjeneste blev en jagt-gudstjeneste, hvor der også var fuldt hus. Sidste sær-gudstjeneste blev altså afviklet i aftes med stor succes.

VIDEO - klik her (linker til Facebook)

MINIGALLERI - klik her.

Tekst, foto og video: Egon Thomsen/RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord