Ivan Pedersen sang sin første julekoncert i Enslev

Lørdag 22. november 2014 kl: 11:17

Martin Munck Jønsson, Ivan Pedersen og Ulrik Bust. De var supergode på deres julepremiere i Enslev.
Martin Munck Jønsson, Ivan Pedersen og Ulrik Bust. De var supergode på deres julepremiere i Enslev.

Ivan Pedersen sang sin første julekoncert i Enslev
Jan Gundersen, formand for Enslev Forsamlingshus er fuldt tilfreds.
VIDEO Fredag aften blev julen sunget ind i Enslev Forsamlingshus. Det skete med manér, for det var kendte musikere, som skulle give julekoncert. Det var sangeren Ivan Pedersen forrest i kanen. Koncerten var udsolgt.

Med sig havde han musiker og musikproducent Ulrik Bust på saxofon samt musiker Martin Jønsson på piano.

Da de tre rutinerede musikere gik på scenen, blev det indrømmet, at det for Ivan Pedersens vedkommende, var hans første julekoncert nogensinde. Vi kan så tilføje, at vi ikke håber, det bliver hans sidste.

Repertoiret rummede alt fra gospel til rock n’ roll, og der var både nationale og internationale julesange, som blev fremført i Ivan Pedersens helt personlige versioner.

De tre garvede musikere skal spille 14 koncerter, hvor Enslev Forsamlingshus var første stop på touren. Rækken af koncerter spilles med overskriften ”En julekoncert med mere”.

Julekoncerterne er en del af et koncept med navnet ”Musikforsamling” og idémanden bag er Ulrik Bust.

Af Musikforsamlingens hjemmeside fremgår det, at formålet er, at få eksklusive musikalske oplevelser ud i forsamlingshusene.

Det var gode tanker, der lå bag ideen om et forsamlingshus, som et socialt centrum og samlingssted for områdets lokalsamfund i de mindre byer rundt omkring i Danmark.

Et sted, hvor fællesskabet skulle udspringe fra, og hvor man dengang tilbragte megen tid og kom hinanden ved. Funktionerne var mange – man festede, holdt møder, arrangerede fællesspisning. Man lavede revyer, baller og underholdning fandt også vej til det der også var datidens lokale kulturhuse.

Verden er i stadig forandring. Nogen gange til det bedre, andre gange går det for hurtigt, og hverdagen bliver fortravlet, fritids- og kulturtilbuddene bliver flere og flere, og aldrig har søgningen været større mod de store byer. I konkurrence med denne udvikling har forsamlingshusene haft det svært og deres plads i samfundet er ikke længere den samme, selv om der heldigvis stadig er stor aktivitet mange steder.

På trods af udviklingen står bygningerne der dog endnu! Og dem vil vi gerne bruge. Vi vil tilbyde en eksklusiv, unik og attraktiv oplevelse, som normalt kun er forbeholdt beboerne i de større byer.

"Vi vil bringe liv, lys og varme tilbage i forsamlingshuset med levende musik for levende mennesker. Vi vil gøre en forskel og være med til at skabe fællesskab og værdi.

Hele projektets opbygning er inspireret af de ideologier som oprindeligt lå til grund for forsamlingshusene, og projektet afhænger af at alle løfter i flok. Solisterne og musikerne har indvilliget i at spille for langt mindre økonomi end vanligt, fordi de synes om idéen, og tror på nogle enestående oplevelser. Derfor kan garantien som forsamlingshusene stiller holdes på et absolut minimum. Det er i alles interesse at yde en indsats, så der kan skabes en succes og fulde huse”, hedder det på hjemmesiden.


Af musikere som medvirker i Musikforsamling kan nævnes Anne-Mette Elten Duo, Viggo Sommer and his Backhowlers, Ester Brohus, Tamra Rosanes, Henrik Strube og Jette Torp.

Da ekstranummeret var sunget, og koncerten var slut, opfordrede Ivan Pedersen til at passe godt på forsamlingshusets bestyrelse, fordi de gider at lave sådanne arrangementer.

Formand Jan Gundersen forsikrede os om, at det ikke var noget, som han havde bedt Ivan Pedersen om at sige.

Formand for Enslev Forsamlingshus Jan Gundersen fortalte, at der var solgt 85 billetter, og de få resterende kunne købes ved indgangen.

Forsamlingshuset afholder mindst et par kulturelle arrangementer om året. Jan Gundersen var lidt nervøs ved, om julekoncerten ville blive en succes. Men tvivlen blev gjort til skamme, og formanden ville da heller ikke afvise, at en julekoncert eventuelt kunne blive en tradition i Enslev Forsamlingshus.

* Næste stop på Pedersen, Bust og Jønssons tour er Lystrup Musikforening.

VIDEO - klik her (linker til RANDERSiDAG på Facebook)

Tekst, foto og video: Egon Thomsen/RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Randers EgnsTeater på finansloven
- Jagt på danskheden
- Film om Randers Handsker
- Bluesvindere på Underværket
- Generalerne mødes
- Afrikansk kunst i Nørhald
- Kunst og lopper på Frederiksdal
- Et strejf af Ziggy
- Randers EgnsTeater skal til Kina
- Ortodoks kirkemusik fra Ukraine
- Erik Grip spiller i kirken
- Lokalt talent gi'r varmen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord