Lise hjælper de særligt følsomme

Søndag 23. november 2014 kl: 06:00

Lise hjælper de særligt følsomme
Lise Baltzer, cand.pæd. i psykologi, underviser i mindfulness for særligt sensitive.
Cand.pæd. i psykologi, Lise Baltzer, Randers, har fra januar et kursus-tilbud, der udvikler den buffer, som mange ”ærligt sensitive længe har ønsket sig.

Det handler om mindfulness for særligt sensitive mennesker.

Når man er særligt sensitiv, bliver alting hurtigt overvældende. Men heldigvis kan man selv gøre meget for at få det bedste ud af sit personlighedstræk, oplyser Lise Baltzer, der har konsultation på Parkvænget 10 i Randers.

Lise Baltzer nævner et eksempel:

Linda på 43 år har altid vidst, at hun var lidt speciel. Helt fra skoletiden kan hun huske, hvordan larmen og tumlen i skolegården gik direkte i systemet på hende. Og det er ikke blevet meget bedre siden. På ferier må hun stort set altid give op og fortrække til hotelværelset lang tid før de andre: De mange indtryk i lufthavne og storbyer overvælder hende ganske enkelt. Dertil kommer, at andre menneskers humør påvirker hende langt mere, end hun bryder sig om. Linda er følsom. Hun er særligt følsom. Hun er det, som ph.d. Elaine N. Aaron har beskrevet som HSP (Hyper Sensitiv Personlighed).

"HSP er ikke en diagnose og heller ikke en psykisk lidelse. Det er et såkaldt personlighedstræk, og fagfolk skønner, at cirka 20% af os er født særligt sensitive," forklarer Lise Baltzer.

Særligt sensitive tager ganske enkelt flere indtryk indend andre mennesker. De ser det, ingen andre ser. De bearbejder også indtrykkene dybere.

Et indre rum til indre ro med mindfulness
Særligt sensitive har brug for at trække sig tilbage med jævne mellemrum, sådan at de kan fordøje indtrykkene og lade op.

"Får særligt sensitive ikke mulighed for at fordøje indtrykkene og lade op, så sker der det samme, som når vi giver computeren for mange kommandoer på én gang: Systemet bliver overbelastet, og måske bryder det sammen. Desværre har vi jo ikke altid mulighed for at trække os tilbage fysisk, eller i hvert fald kun med betydelige omkostninger."

"Derfor har særligt sensitive brug for ”et indre rum”, hvor de kan finde ro, når der er brug for det. Og uden at de nødvendigvis behøver at forlade det møde, de sidder i. Det er præcis sådan et indre fredfyldt rum, vi opbygger på kurset til januar. Det sker ved hjælp af mindfulness meditationer, der er udviklet specielt til særligt sensitive," fortæller Lise Baltzer.

* Kurset ”Mindfulness for særligt sensitive” starter i januar 2015 og kører til juni. Det er Lise Baltzer, forfatter til bøgerne ”Mindfulness – lær det med lethed” og ”Spis med mindfulness” – der underviser på hele forløbet.

* Man kan melde sig til på www.lisebaltzer.nu * Se Lise Baltzers hjemmeside - klik her.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Sparekassen Kronjylland fortsætter med at vokse
- Kommuner hylder ambitiøse iværksættere
- Bæredygtige boliger for verdens mest udsatte
- Sparekassen i rødt og hvidt
- Smarteyes sponsor for håndboldlandshold
- Fysioterapi særligt for mor, barn og baby
- Hudplejeinstituttet nu 10 år med Jytte ved roret
- 42 nye gazeller
- Har du en god ide?
- Grønvang udvider med spisepavillon og tarteletter
- Er du frisk på øl?
- Biografen i Randers sætter ny rekord

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord