Har kommunen allerede afsat Hadsundvejens Skole?

Lørdag 22. november 2014 kl: 13:46

Har kommunen allerede afsat Hadsundvejens Skole?
LÆSERBREV Af Dorthe Selling Madsen, Storegade 9, Randers.

Skoledirektør Lars Keld Hansen var fredag på besøg på Hadsundvejens Skole. Ikke for at tage en dialog om fremtiden med elever, forældre eller personale. Næh, han har været rundt og vise skolen frem.

For hvem? For en potentiel ny bruger?

Jamen, skal byrådet da ikke først træffe den endelige beslutning den 12. januar 2015 om at lukke Hadsundvejens Skole? Hvordan kan man så begynde at vise skolen frem – oven i købet på et tidspunkt på dagen, hvor der stadig foregår undervisning.

At Lars Keld Hansen så derudover tillader sig at spørge en lærer, “hvordan de (lærerne) har tacklet det, nu det var besluttet,” synes jeg simpelthen er usmageligt. Under al kritik!

Hvad er det dog der foregår? Er der ikke mere respekt overfor de lærere, der passer deres arbejde, overfor de elever der har deres daglige gang på Hadsundvejens Skole – og som jo trods alt vil have det helt frem til sommerferien (gerne længere).

Og hvad med skolens ledelse? Huskede Lars Keld Hansen at orientere ledelsen om fremvisningen? Eller hørte besøget under “følsomme oplysninger” der er underlagt tavshedspligt? Forvaltningen har jo dårlig erfaring med, at Hadsundvejens Skole ønsker at deltage aktivt i gode løsninger for alle deres elever! Det ville måske ikke være en optimal fremvisning, såfremt skolebestyrelsen kunne finde på, at møde op og stille spørgsmål.

Jeg synes, Lars Keld Hansen med sit besøg i dag trækker tæppet fuldstændigt væk under alle involverede parter på Hadsundvejens Skole. Det kan godt være, at byrådets flertal har endegyldigt besluttet sig for at lukke skolen, men kunne man dog ikke have anstændighed nok til at vente med at tvangsopløse “boet” til efter 12. januar?

Er besøget et forsøg på at kvæle håbet, og lægge en dæmper på de skrigende måger fra Hadsundvejens Skole?

Personligt kan jeg konstatere, at det tværtimod er benzin på mit bål.

Kære byråd, vi høres ved d. 8. december på Rådhustorvet!

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Mangel på respekt
Da jeg ikke -endnu!- har fået mundkurv på, som min chef, tillader jeg mig at sige: Føj hvor var det en svinestreg overfor elever og ikke mindst personalet. Vi forsøger i dette politiske miskmask at få en god skolehverdag til at fungere, vi forsøger at svare på elevernes mange spørgsmål: hvem, hvor, hvad og hvorfor?? Jeg føler mig tilsvinet af mine øverste arbejdsgivere, når de sælger skindet, før bjørnen er skudt. Uanset Buhls forklaring, så var det lige nøjagtig den følelse, vi som lærere sad tilbage med i fredags. En af mine kolleger brød grædende sammen efterfølgende -af afmagt, vrede, frustration og følelsen af overgreb. Det er bare ikke okay.
Først en lockout (der betales stadig af på gælden efterfølgende), lovindgreb, reform, forringede arbejdsbetingelser, og på 2. dagen dette skoleår beskeden om den forestående skolemassakre. Jeg forstår til fulde, at lærere i Randers flygter fra jobbet/kommunen eller bliver fyret grundet langtidssygemeldinger.
Jeg forstår til gengæld IKKE, at Lars Kjeld mener, det er okay med uanmeldte besøg i vores arbejdstid for at fremvise vores smukke og ikke mindst velrenoverede skole til fremtidige brugere. Det er yderst respektløst overfor alle. Føj.
Dorte Juul
Absalonsvej
Randers
23-11-2014 20:12:46

Ligegyldigt hvem...
Kære Anders Buhl.
Det er fuldstændig ligegyldigt hvem blev vist rundt. Problemet er at det foregik i skoletiden, uanmeldt, før beslutningen er taget og så Lars Keld Hansens pinlige og uprofessionelle opførsel over for en lærer.

Sonja Björg Gudnadottir
Nordostvej 34
Randers
23-11-2014 10:35:27

Nåh - var det bare det....
Jamen så er alt jo fryd og gammen Hr. Anders Buhl-Christensen.....

Eller er det? For hvis det blot var det, kunne man jo have valgt, lige at informere om at man kom - om ikke af pli, så for at mane rygter og myter i jorden inden de opstod!

Den adfærd der fremtures med fra forvaltning og forligspartier, er jo i sig selv med til at skabe mistillid, rygter og myter.

Men det ændre vel ikke på det faktum at der ikke er vedtaget noget endnu? Jeg ved godt at V, S og DF mener at sagen ER afgjort, men det sker vel officielt først den 12. januar. Skulle man ikke vente med at sælge ud af boet?
Dorthe Selling Madsen
Storegade 9
Randers C
23-11-2014 09:15:39

Hadsundvejens skole
Lars Keld Hansen viste skole til sin Chef kollega.
Steiner Eggen Kristensen og Torben Rugholm, direktør i Social og Arbejdsmarked, med henblik på at se på de muligheder der står beskrevet i Skole forligsteksten,der opstå nemt rygter og myter.
Anders Buhl-Christensen
Lindegårdsvej 79
8930 Randers NØ
22-11-2014 21:38:39

usmageligt
Fuldstændig usmagelig opførsel. Hcad vil Lars Keld Hansen sige til hvis vi bare kom trampende ind på hans kontor uden at informere først. Og vil vise det frem. Sikke en dårlig opførsel fra hans og kommunens side....

Nu skriger vi da bare endnu mere....
Lene Hersom Laursen
Nordostvej 44
Randers C
22-11-2014 14:42:06

Solgt til en skole i nærheden?
Nej, selvfølgelig ikke. Det er jo ikke meningen, og Randers Byråd lyver da ikke!
Jeg tror, de er mere snedige. Nej, der sælges sikkert til en eller anden spekulant, som lejer ud. Måske har kommunen allerede anvist en eller to lejere, og så kan det da godt være, at den ene lejer er en skole i nærheden. Og hokus pokus: man har ikke solgt til den nærliggende skole. Man kan derefter give sig til at tænke på, hvem eller hvad køberen er!
Finn Rytter Larsen
Blenstrupvej 30
Gjelev
22-11-2014 14:33:25

Jeg ville desvære være overrasket
hvis man ikke allerede har solgt den. Mon ikke der er en privatskole i byen der kunne bruge de nyrenoveret lokaler.......
Michael K Nielsen
Århusvej 24
Randers SV
22-11-2014 14:06:32


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord