Skolestrukturplan?

Mandag 24. november 2014 kl: 09:18

Skolestrukturplan?
LÆSERBREV Af Finn Rytter Larsen, Blenstrupvej 30, Gjerlev.

Dejligt at se, at der godt kan ændres på en færdig og ultimativ plan.

Til lykke til Fårup Skole, Korshøjskolen og Munkholmskolen, som ganske rigtigt har fremsendt veldokumenterede høringssvar. Man kan så undre sig over, at masser af andre høringssvar af samme høje kvalitet ikke medfører ændringer af planen.

Det var et mantra, at der skulle skabes stærke udskolingsmiljøer, men nu har politikerne heldigvis fundet ud af, at udskolingsmiljøerne på de tre ovennævnte skoler alligevel var stærke nok. Desuden var udskolingsmiljøerne på yderligere to skoler, Blicherskolen og Nørrevangsskolen, stærke nok uden tilførsel af ekstra elever.

Er ændringerne så en følge af større politisk indsigt? Næppe, og dog. Er de så en følge af større indsigt hos skolechefen? Udelukket. Jamen, hvad så? Det kan kun være, fordi politikerne endelig har indset, at hele planen er en stor fejltagelse. Spørgsmålet er derefter: Hvorfor ruller de så ikke hele planen væk?

Egentligt tror jeg, at et flertal gerne vil, men der er et forkvaklet hensyn at tage til toppolitikerne, borgmesteren, Anders Buhl-Christensen, Frank Nørgaard, Henning Jensen Nyhuus og måske Leif Gade. De vil helt givet tabe ansigt, med mindre de lægger skylden over på skolechef Torben Bugge, og det kan de naturligvis ikke gøre uden at afskedige ham . Det vil være pinligt og dyrt.

Derfor kommer man til den salomoniske løsning, at der ikke er nogen, der har lavet fejl, der ikke kan rettes via ”sund fornuft”. ”Vi har jo lyttet”, vil begrundelsen være.

Hvilke ændringer skal der så til efter min mening?

Ligesom Poul Rubach har jeg dels ved selvsyn og dels via øjenvidner fundet ud af, at 700.000.000 kr. til genopretning er uden for objektiv bedømmelse, samt at de fem lukningstruede skoler er i glimrende stand og sagtens kan klare udfordringerne, som stammer fra skolereformen, der i parentes bemærket heller ikke kan betragtes som Guds gave til børn, forældre og foreningsliv.

Strukturforslaget er kun med til at forstærke den forfejlede politik – ikke mindst på landet med lange transporttider og ændrede skoletilhørsforhold.

I det følgende vil jeg forsøge at gøre rede for, at skolelukning ikke giver hverken lokalpolitisk eller samfundsmæssig gevinst. Uden hjælp af dyre konsulentfirmaer, men med assistance fra lokale talknusere, vil jeg vurdere på Gjerlev-Enslev Skole og dens nuværende skoledistrikt.
Spørgsmålet lyder: Hvad er begrundelsen for at lukke Gjerlev-Enslev Skole?

1. Er det af pædagogiske årsager, som burde være væsentligste begrundelser? Næppe, for tryghed og nærhed er skolens hverdag, og samtidig er skolens omgivelser optimale både ude og inde. Er det ukvalificeret undervisning? Næppe, for der sker stor vidensudveksling mellem lærere fra forskellige skoler, og der er megen nyttig sparring mulig via Internet. Er det mangel på linjefagsuddannelse? Det burde det ikke være, da linjefagsuddannelse kommer i anden række sammenlignet med læreren, idet det er læreren som person, som er vigtigst for elevernes trivsel og dermed indlæring.

2. Er skolen for lille? 7% af alle folkeskoler har færre end 100 elever, og flere kommuner kunne ikke længere drømme om at lukke dem. Samtidig er det en kendsgerning, at hver tredje privatskole har under 100 elever, og de fleste af dem trives ganske godt, oven i købet i hvad Randers Kommune betragter som nedslidte skoler. Gjerlev-Enslev Skole kan end ikke karakteriseres som nedslidt.

3. Er det af økonomiske grunde? Åbenbart, og det lægger beslutningstagerne heller ikke skjul på. Men kræver det ikke, at det er billigere at lukke skolen end ikke at gøre det? Jeg kan forstå, at der ikke er lavet særskilte udregninger, fordi skolen i realiteten VAR lukket, inden forslaget blev fremlagt! Tænk sig, hvis konsulentfirmaer, forvaltninger og politikere havde gjort sig den ulejlighed at betragte lukningen af Gjerlev-Enslev Skole i en helhed, sådan som jeg har set Flemming Scheel Andersen gøre det i et læserbrev i RANDERSiDAG lørdag d. 1. november.

Han beregner, at på eleverne kan der spares ca. 393.000 kr.
På udgiftssiden sætter han 250.000 kr. til skolebus. Han troede ikke på cykelsti eller andre foranstaltninger til trafiksikring – og det kom til at holde stik.

Det ligner jo et lille provenu, men Flemming laver nogle beregninger på de følgevirkninger, som skolelukningen har. Faldende ejendoms- og grundværdier vil betyde færre skatteindtægter, som alene set på ejendomsskatten vil betyde ca. 1000 kr. mindre i gennemsnit på ca. 500 boliger. Uden lommeregner vil det betyde ca. 500.000 kr. mindre. Mht. ejendomsværdiskatten forudser han et årligt skattetab på ca. 4.500.000 kr. Endnu flere huse vil blive uomsættelige end ellers, og så kan man tænke på den skattemæssige konsekvens af den heraf følgende fraflytning af håndværkere, lærere med mere.

Han ender faktisk med at vurdere skattetabet til at ende i omegnen af 10.000.000 kr. om året. Størstedelen af tabet vedrører dog staten, og kommunen er vel ligeglad med, at den via skolelukning påfører staten et tab i skatteprovenu på 6-8.000.000 kr. Solidaritet med borgerne mangler, og det gør den sandsynligvis også over for staten.

Går man dybere ind i den nu ultimative plan, må man undre sig over følgende:

Tre af de lukkede skoler skal rives ned. Hvilket spild af værdier. Godt nok tilbydes Gjerlev og Vorup vederlagsfrit gymnastiksalene til ”kulturhuse”. Jamen, for hele hule H. Man vil rive kulturcentre ned og erstatte dem med, ja, jeg mangler ord. I alt fald ord, som ikke vil ”svide” den stakkels uskyldige PC! Rive værdier ned, nej, nej, nej! Ødelægge lokalsamfund.

Det er ikke jeres opgave, kære politikere. Det er noget, der hører andre lande til. Er Nyvangsskolen ikke også renoveret for mange millioner de seneste 3-4 år?

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord